Myndigheder fastholder nordirsk forbud mod march

Nordirske myndigheder afslog fredag at hæve forbudet mod den mest omstridte march i protestanternes "marchsæson" i den britiske provins.

Afslaget kom, efter at der har været en bølge af vold udøvet af yderliggående pro-britiske protestanter. De er rasende over det forbud, som Orangeordenen har fået mod at marchere gennem den katolske enklave Drumcree på søndag.

Politi og britiske tropper er i alarmberedskab i tilfælde af optøjer i Belfast og Drumcree, hvor der har været ondartede sammenstød de seneste år på trods af appeller om at bevare ro og orden.

Orangeordenen, en pro-britisk protestantisk gruppe, har anmodet march-kommissionen om at omstøde den beslutning, der afskærer ordenen fra Garvaghy Road - det irsk-katolske område i Portadown i nærheden af Drumcree på søndag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen