Desorientering skyld i Kennedy Juniors flystyrt

Det fatale flystyrt, der kostede John F. Kennedy Jr., hans kone og svigerinde livet 16. juli sidste år, skete på grund af "rumlig desorientering".

Det konkluderer den endelige rapport om flystyrtet ud for Martha's Vineyard i Massachusetts, som de amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder, National Transportation Safety Board, frigav torsdag.

Kennedy var sammen med sin kone Carolyn Bessette Kennedy og hendes søster Lauren Bessette på vej til en bryllupsfest i et lille Piper Saragota-fly med Kennedy selv som pilot.

Ifølge rapporten skete ulykken som følge af "pilotens manglende kontrol over flyet under en nedflyvning over vand ved nattetid, som var et resultat af rumlig desorientering."

Rumlig desorientering er en tilstand, hvor en pilot ikke er i stand til se horisonten på grund af dårlig sigtbarhed og dermed mister fornemmelsen for flyets position i luften.

Myndighederne sagde endvidere, at der ikke var tale om mekaniske fejl på flyet, og at "tåge og nattemørke" var væsentlige faktorer i ulykken.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen