Kraftigt jordskælv ryster Nicaragua

Et kraftigt jordskælv, der blev målt til 5,9 på den åbne Richter-skala, rystede torsdag Nicaraguas hovedstad Managua og flere andre byer i det centralamerikanske land, meddelte myndighederne.

Det nicaraguanske institut for territoriale studier meddelte, at jordskælvets såkaldte epicentrum lå nordøst for Apoyo-lagunen, der ligger 30 kilometer sydøst for hovedstaden.

Bortset fra Managua kunne jordskælvet også mærkes i byerne Masaya og Granada nær Apoyo og så langt mod nord som i Chinandega.

Jordskælvet, der fandt sted kl. 13.28 lokal tid og varede i adskillige sekunder, skabte panik, og folk styrtede ud af huse af frygt for sammenstyrtninger.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen