Echelon: Spionage mellem venner

Europa-Parlamentet og en fransk anklager forsøger med stærkt begrænsede undersøgelser at skabe klarhed over det amerikansk styrede aflytningssystem kendt som Echelon. Dansk deltager indrømmer, at man næppe når til bunds.

i sagen.

Bruxelles

Europa-Parlamentet har opgivet af få spioncheferne til at afsløre deres aflytningssystemer og nøjes nu i stedet med en stærkt begrænset undersøgelse af spionage mellem venner.

Samtidig gør en fransk anklager et første forsøg på at trænge til bunds i beskyldninger om USA's industrispionage mod franske virksomheder. Eksperter betragter det dog som usandsynligt, at de to undersøgelser når ind til spionagens indre cirkler.

Europa-Parlamentet vedtog onsdag med 340 stemmer mod 210 at nedsætte et midlertidigt udvalg med 36 medlemmer, der skal undersøge eksistensen af det globale system Echelon, som drives af USA i samarbejde med Storbritannien, Australien og New Zealand.

Beslutningen blev truffet, efter at et krav om at nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg med langt større beføjelser var blevet afvist.

Eneste dansker

Socialdemokraten Torben Lund, der bliver eneste danske medlem i de 36 mand store udvalg, hævder, at det var en misforståelse, hvis man troede, at et undersøgelsesudvalg kunne indkalde spionchefer og ansvarlige politikere fra andre lande.

»Et undersøgelsesudvalg kan kun bruges til EU's egne anliggender. Derfor er det midlertidige udvalg den rigtige løsning,« fastslår Torben Lund, der dog samtidig indrømmer, at man næppe når til bunds i sagen.

Tab af kontrakter

Tidligere på året hævdede en rapport udarbejdet af den britiske journalist, Duncan Campbell, at USA brugte Echelon til at opsnappe telefonsamtaler mellem europæiske virksomheder og derefter videregav oplysningerne til deres amerikanske konkurrenter.

Rapporten hævdede, at en række EU-virksomheder på den baggrund var gået glip af indbringende kontrakter. Det skulle således være sket for både Airbus og franske Thomson.

Aldrig bekræftet

Fra amerikansk og britisk side er Echelons eksistens aldrig blevet formelt bekræftet. Den amerikanske spionagechef, George Tenet, har desuden afvist påstandene om industrispionage som grundløse.

En af Tenets forgængere, James Woolsey, har derimod sarkastisk fastslået, at USA selvfølgelig spionerer mod EU-lande, men at det blot sker for at forhindre, at de skaffer sig uberettigede fordele gennem bestikkelse.

Europa-Parlamentets undersøgelse skal afsluttes i løbet af et år og kan resultere i forslag, der skal sikre borgerne mod elektronisk aflytning. Echelon har mindst syv aflytningsstationer, hvoraf de to største ligger i England og uden for Washington.

Den franske anklager, Jean-Pierre Dentilhac, har samtidig bedt efterretningstjenesten, DST, om at undersøge Echelon for at afgøre, om der er basis for en tilbundsgående undersøgelse.

Uden indblanding

Anklageren kan operere uden indblanding fra regeringen i Paris, der indtil nu har holdt meget lav profil. Dels for ikke at forværre forholdet til EU-partneren Storbritannien og til USA, dels fordi Frankrig har udviklet et lignende men mindre effektivt system.

For begge undersøgelser gælder det, at de kan få yderst vanskeligt ved at indsamle troværdigt materiale. Regeringerne nægter at kommentere sagen, og indtil nu har ingen virksomhed hævdet, at de er blevet offer for industrispionage.

DANSK SKUFFELSE - Enhedslistens Keld Albrechtsen er skuffet over, at Europa-Parlamentet er gået udenom et egentligt undersøgelsesudvalg. »Det er tydeligt, at de regeringsbærende partier i parlamentet har lagt en dæmper på undersøgelsen, og jeg kan ane Tony Blairs hånd bag formuleringerne. Men denne sag er kommet så langt op af sækken, at den ikke bare forsvinder igen,« siger Keld Albrechtsen, som har stillet spørgsmål til justitsministeren, om han vil deltage i den undersøgelse, som Frankrig iværksætter. JP

klausjust@compuserve.com

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen