Værdigheden gået fløjten i Kohl-undersøgelsen

Den parlamentariske undersøgelse af Helmut Kohls pengeaffære har fået en ny dimension, som intet har at gøre med, om Kohl og hans regeringer har været til købs, men rummer banal politisk taktik i et forsøg på at stemple Kohls konservative partifæller som utroværdige.

Berlin

Helmut Kohl studsede noget, da talen faldt på, om der var lavet en »drejebog«. »Hvafornoget? En drejebog?« Den tidligere kansler virkede noget desorienteret, også journalisterne i salen, hvor den parlamentariske undersøgelseskommission havde hovedvidnet Helmut Kohl til afhøring.

Det var den dag, parterne i et halvt år havde arbejdet henimod: De rød-grønne medlemmer af kommissionen, hvis opdrag var at undersøge, om Kohl-regeringen havde været bestukket, og Kohl selv, der føler sig groft bagtalt i offentligheden og nu endelig kunne komme til orde.

15 år gammelt brev

Socialdemokraten Frank Hofmann med en fortid i kriminalpolitiet førte an og gjorde Kohl endnu mere desorienteret ved at læse op af et mere end 15 år gammelt brev fra den såkaldte Flick-affære, der drejede sig om illegal partifinansiering. Brevet var skrevet af Uwe Lüthje, finansforvalter i den kristelig demokratiske union CDU, Kohls parti, ikke stilet til Kohl, men med kopi til Kohl. Lüthje skitserede her, hvorledes han og andre vidner sammen med Kohl skulle bygge forklaringer op efter en »drejebog«.

Kohl huskede virkelig ikke et brev fra en så gammel og for længst lukket sag og reagerede fornærmet.

Hofmann spurgte Kohl, om man i den aktuelle sag, hvor Lüthje også er en central person, ligeledes havde lavet en »drejebog«, og fremtryllede et bevisstykke, der bragte yderligere dramatik ind i dagens temperamentsfulde forhandlinger.

Ifølge Kohl-sekretær Juliane Webers kalender skulle Kohl regelmæssigt have haft møder med CDU-gruppens leder, Andreas Schmidt, og angiveligt med andre CDU-repræsentanter i kommissionen, bl.a. Dietmar Schlee og altid netop forud for afhøring af vigtige vidner. Udvalgsformand Volker Neumann, SPD: »Hr. dr. Kohl, passer det?« Kohl: »Jeg mødes hyppigt med forbundsdagsmedlemmer.« Nølende indrømmede Kohl, at flere af de angivne møder i sekretær Webers kalender havde fundet sted.

Det belastende punkt er, at det ville være imod enhver god skik og brug og almindelig anstand, hvis vidnet (Kohl) og medlemmer af kommissionen (dommere) aftalte strategi med hinanden, altså lavede en »drejebog« sammen.

Offer for intriger

Forud havde Kohl i over en time præsenteret sig selv som offer for intriger. De andre er de skyldige, medierne og socialisterne. Han var udsat for en bagtalelseskampagne som aldrig set før. Efter hans opfattelse forsøgte man at kriminalisere ham ved hele tiden at påstå, at han havde været til købs og til at bestikke. »Absurd!« lød hans omkvæd, og han påstod, at de politiske modstandere forsøgte at ødelægge hans livsværk, 16 år som kansler.

Den konservative avis Die Welt hælder til, at der i realiteten føres et offentligt tribunal mod Kohl, som »har ført sit kanslerministerium som en enevældig feudalherre.« Den ofte dybsindige Berlin-avis Tagesspiegel taler derimod om, at det man oplever med Kohl nu, er dybt »tragisk«. Også, fordi han ikke vil oplyse navne på donorer af partitilskud, som han har indsamlet illegalt.

Kohl kom dog i sin erklæring ind på de områder, som den parlamentariske kommision rent faktisk skal beskæfige sig med: salg af lette panserkøretøjer til Saudi-Arabien, salg af det østtyske Leuna-raffinaderi til et fransk selskab, støtte til Airbus-projekter, eksport af helikoptere. Altså spørgsmålet om, hvorvidt Kohl-regeringen havde truffet afgørelser på baggrund af bestikkelse, hvilket Kohl med brask og bram benægtede.

Ingen interesse

Kohl søgte dialog på disse centrale forhold, men de interesserede ikke regeringens socialdemokrater og grønne, der udgør flertallet i undersøgelsesudvalget, men derimod, om ekskansleren havde haft mistænkelige møder med konservative fra udvalget, om disse medlemmer derfor skulle indkaldes som vidner og dermed ikke kunne fortsætte i kommissionen.

Derefter fløj det med beskyldninger mellem de to parter, regulær politisk mudderkastning, og det efterlader ingen værdighed i den parlamentariske undersøgelseskommission.

Politisk opgør

De angrebne konservative ser ikke noget ondt i, at Andreas Schmidt har haft møder med Kohl. I øvrigt påstår de, at Schmidt for længst har orienteret SPD om sine møder med Kohl. Socialdemokratiets medlemmer mødes jo også med egne partifæller, der senere skal være vidner, bl.a. gruppeformanden Peter Struck.

Nej, de konservative påstår, at SPD forsøger at bruge udvalget i politisk opgør som kampinstrument. Det skulle vise, at system Kohl stadig fungerer, at Kohl stadig behersker partiet, er i stand til at tilkalde partifolk og fjernstyre partiet.

Mødet blev suspenderet til torsdag. Derefter holder kommissionen sommerferie, således at arbejdet i undersøgelseskommissionen trækker ud og vil vare langt ind i næste år. Så længe det kører, er Kohl og CDU i et dårligt lys, og det rød-grønne flertal bestemmer tempoet.

kent.olsen@inet.uni2.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen