Syv anholdt i sag om døde immigranter

Hollandske myndigheder oplyste onsdag, at de tilbageholder syv mistænkte i forbindelse med sidste uges makabre fund af 58 døde kinesiske immigranter i en hollandsk lastbil på vej mod Storbritannien. Kun to overlevede forsøget på at smugle 60 kinesere ulovligt til Storbritannien.

Hollandske betjente har også lokaliseret en lagerbygning i Rotterdam, der har forbindelse til sagen. Kort efter de 58 kinesere, der var kvalt af iltmangel, blev fundet 19. juni, blev to hollandske mænd arresteret, hvilket betyder, at anklagemyndigheden i alt har otte mistænkte for menneskesmugling i sagen. En af disse er blevet løsladt, mens en anden er på flugt.

/ritzau/Reuter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen