Fransk strid om fem eller syv år

General de Gaulles femte franske republik står for fald. Men en forestående forfatningsændring har skabt politisk splid før en ventet folkeafstemning i september.

Paris

Egentlig burde øvelsen være ret enkel. Et bredt flertal i det franske parlament og i befolkningen ønsker at barbere to år af den i dag syv år lange franske præsidentperiode for at forhindre, at den samme person kan sidde på magten i 14 år, som det var tilfældet med tidligere præsident Francois Mitterrand.

Det regerende socialistparti har længe ønsket at bringe Frankrig på samme kurs som andre vestlige lande, hvor fire-fem år er normalen. Nu har det store gaullistiske oppositionsparti, RPR, valgt at tage samme synspunkt, efter at partiets frontfigur, præsident Jacques Chirac, forleden på TV officielt gav efter for socialisternes pres.

Chirac har ellers altid været modstander af et fem-årigt præsidentembede, men han erkender, at holdningen ville stille ham dårligt ved præsidentvalget i 2002. I en TV-tale på de to største kanaler anbefalede han derfor uden nogen sporbar entusiasme vælgerne at stemme ja til en forkortelse af præsidentperioden. Med en tilføjelse om, at vælger de at stemme nej, vil det ikke være noget drama for Frankrig.

Dramaet kan til gengæld ventes på de indre politiske linier. I går fremlagde den franske regering sit forslag om en fem-årig præsidentperiode, og efter planen skal franskmændene i september ved en folkeafstemning tage stilling til en mini-ændring af forfatningen.

Men så let er socialisternes små regeringspartnere og visse mindre borgerlige partier ikke parate til at lade tingene gå. Både kommunister, grønne og venstreradikale kræver en gennemgribende ændring af forfatningen. Fremfor alt kræver de indførelse af et proportionalt valgsystem, så små partier kan komme i parlamentet uden valgalliancer med store.

Andre ønsker en diskussion om præsidentens rolle og magt, hvis parlament og præsident vælges på samme tidspunkt for en fem-årig periode. Nogle analytikere ser i reformen en undergravning af det system med en stærk præsident, som de Gaulle indførte med den femte republik i 1958. Andre mener, at ændringen vil føre til et republikansk monarki, hvor præsidenten vil dominere det folkevalgte parlament.

Tidligere fiasko

Hvis det lykkes de små partier at kaste grus i maskinen, er der mulighed for, at det franske system fortsætter som hidtil. Allerede for snart 30 år siden troede politikerne, at det var lykkedes for dem at begrænse mandatet til fem år. Under præsident Georges Pompidou besluttede de to kamre i det franske parlament i 1973 at reducere embedstiden med to år. Men loven blev aldrig underskrevet og sat i værk af den følgende præsident, Valéry Giscard d'Estaing, der overtog jobbet som statschef i 1974.

jorgen.ullerup@wanadoo.fr

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen