Obuchis bisættelse bruges politisk

På lynvisit i Tokyo til statsbegravelsen af Japans tidligere ministerpræsident Obuchi vil Bill Clinton torsdag give Sydkoreas præsident sin velsignelse forud for næste uges koreanske topmøde.

Tokyo

Når Bill Clinton stiger ud af Air Force One i Tokyos indenrigslufthavn kl. 10.40 lokal tid på en af sine ultrakorte visitter, er den officielle anledning bisættelsen af Japans tidligere regeringschef Keizo Obuchi.

Som siddende regeringschef blev Obuchi ramt af et slagtilfælde i begyndelsen af april og døde den 14. maj efter at have ligget i koma i seks uger. Statsbegravelsen foregår i dag under et stort opbud af statsoverhoveder og regeringschefer især fra regionen og fra en række mindre nationer, som økonomisk er tæt forbundet med Japan.

Gæstelisten er en diplomatisk ekcersits i at vise ansigtet på det korrekte niveau. Kina og Rusland dokumenterer den høflige distance ved at sende viceministerpræsidenter. I den sammenhæng er Clintons besøg skudt langt over målet, og hans tilstedeværelse i Japans hovedstad i de otte-ni timer, det varer, før Air Force One efter planen letter igen kl. 19.10, skal da også ses i et helt andet perspektiv.

Hemmeligt møde

I forhold til Japan er præsidentens deltagelse endnu en understregning af den vægt, som USA lægger på at vise både Verden og japanerne, hvor godt og tæt forholdet er til den gamle fjende, efterkrigstidens strategiske partner og nutidens vigtigste globale økonomiske med- og modspiller.

Alligevel er det vigtigste ikke kortegerne og kransenedlæggelsen.

Bag kulisserne og som den helt afgørende årsag til Clintons hastebesøg på den anden side af Stillehavet er der planlagt et hemmeligt møde mellem ham og Sydkoreas præsident Kim Dae Jung.

Et møde, der er timet meget nøje til at fastholde den papirtynde balance mellem Nord- og Sydkorea, inden to præsidenter fra den splittede halvø for første gang sætter sig over for hinanden ved et forhandlingsbord, som det vil ske i Nordkroeas hovedstad Pyongyang i næste uge.

I sidste uge drog Nordkoreas præsident Kim Jong Il til Beijing for at sikre sig opbakning til projektet fra sine traditionelle alliancepartnere i kommunistpartiets top. Han afpudsede taktikken både med præsident Jiang Zemin og regeringens tunge ministre.

I dag får så Sydkoreas præsident Kim Dae Jung en tilsvarende mulighed for at få synkroniseret urene med lederen af det USA, der siden Korea-krigen for et halvt århundrede siden har været Sydkoreas mentale, moralske, sikkerhedsmæssige og økonomiske hovedsponsor.

Hysteri og hykleri

I det årelange mummespil mellem koreanerne og stormagterne - på sidelinien står også Rusland og Japan - har balancen altid haft første prioriteret. Ingen af parterne har kunnet acceptere bare en minimal afvigelse fra til tider helt hysteriske - nogle vil sige hykleriske - lighedsprincipper. Møder og forhandlinger på forskellige niveauer har ofte handlet mere om protokollen end om indholdet.

Da Kim Jong Il søgte og fik opbakning i Kina, blev et fundamentalt for topmødets balance og udsigterne til et gunstigt udfald, at Kim Dae Jung tilsvarende fik Clintons personlige velsignelse.

Som i tilfældet med Nordkorea og Kina er optakten til mødet blevet profileret så lavt, som tænkes kan. Det nævnes stort set ikke i den almindelige mediehurlumhej. Præcis som optakten var, da Kim Jong Il pludselig satte sig i et tog til Kina og de officielle bekræftelser først blev udsendt efter afslutningen på den flere dage lange møderække.

Tilsvarende er Kim Dae Jungs møde med Clinton blevet underspillet i helt usædvanlig grad og vil formentlig først bryde gennem isen under dagens fotosessioner. Men så er scenen også sat og alle parter taget i ed.

Fælles forståelse

Bill Clinton og hans diplomater har netop været i Rusland, og i aftes mødtes Japans ministerpræsident Yoshiro Mori og udenrigsminister Yohei Kono med Kinas udsendte til begravelsen, viceministerpræsident Qian Qichen. Møderne mundede ud, at begge parter i fællesskab erklærede deres støtte til det koreanske topmøde.

Dermed skulle alle løse forbindelser mellem de fire stormagter og mellem koreanerne og deres forbundsfæller være blevet samlet i en fælles forståelsesramme.

Sker der kortslutninger ved forhandlingsbordet i Pyongyang i næste uge, kan det kun skyldes den mistro og mistænksomhed, som stadig lurer lige under overfladen mellem to broderfolk, der nu i 50 år har været på krigsfod.

janlund@tkc.att.ne.jp

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen