Krigsforbrydere dømt for Balkan-massakre

Fem bosniske-kroater idømt op til 25 års fængsel for deres deltagelse i en af Balkan-krigenes blodigste massakrer, hvor alle muslimer blev fjernet fra en lille landsby. Domstolen i Haag erkender, at den endnu ikke har fået fat i de virkeligt skyldige bag den etniske udrensning.

Bruxelles Syv år efter, at den bosniske landsby Ahmici blev farvet rød af flammerne fra de brændende huse og blodet fra de myrdede muslimer, er fem kroatiske militsmedlemmer blevet idømt langvarige fængselsstraffe for deres andel i en af Bosnien-krigens grusomste etniske udrensninger.

Fredag afsagde den internationale krigsforbryderdomstol i Haag sin kendelse med fængselsstraffe fra 6 til 25 år ved afslutningen af den største sag i domstolens fire år lange historie. En sjette anklaget blev frifundet.

Yderst tilfredsstillende

Dommene faldt 17 måneder efter, at sagen mod de seks anklagede blev indledt, og efter at anklagere og forsvarere havde ført 158 vidner. Domstolens talsmand Jon Landale betegnede resultatet som »yderst tilfredsstillende« og afviste påstande om, at retten havde handlet alt for langsommeligt.

De strenge domme ses som retningsgivende for kommende sager om etniske udrensninger på Balkan. Indtil nu er der afgivet otte kendelser, hvoraf de syv er appelleret. Domstolen har 34 anklagede i varetægt, mens andre 30 anklagede fortsat er på fri fod.

Dommer Antonio Cassese betegnede massakren i Ahmici 16. april 1993 som et af historiens værste eksempler på, hvor umenneskeligt mennesker kan behandle hinanden.

»I dag må navnet på den lille landsby føjes til den lange liste af tidligere ukendte byer, der minder om afskyelige handlinger og får os alle til at skælve af rædsel og skam«, sagde dommeren, inden han opremsede navne som Dachau, Soweto og My Lai.

Nøje planlagt

Vladimir Santic, der var chef for den lokale politistation, blev idømt 25 års fængsel. Drago Josipovic fik 15 år. Brødrene Zoran og Mirjan Kupreskic og deres fætter Vlatko slap med mellem seks og ti år, mens Dragan Papic blev frifundet på grund af manglende beviser for deltagelse i forbrydelser mod menneskeheden.

Tidligt i 1993 fejede kroatiske og bosnisk kroatiske styrker gennem Lasva dalen i en nøje planlagt etnisk udrensningskampagne, som krævede tusinder af dødsofre og drev endnu flere skræmte muslimer på flugt. Kampagnen vakte minder om kroaternes blodige samarbejde med nazisterne under Den anden Verdenskrig.

16. april slog de svært bevæbnede bander ned på Ahmici-Santici og dræbte mindst 116 muslimer. Blandt dem 33 kvinder og børn. Hvert eneste muslimsk ejet hus i byen blev brændt ned, mens ikke en eneste kroat blev såret eller fik sin ejendom beskadiget.

Moskeer brændt ned

I Haag fortalte en muslimsk kvinde, hvordan hun stående på sin balkon hørte hujende kroatiske soldater opfordre hende til at springe ud, mens hendes dræbte søn lå neden for. Kvinden, der kun blev identificeret som »Vidne D«, var alene hjemme med sine to sønner, efter at manden tidligere var gået til Moskeen. Hun så ham aldrig igen, og landsbyens to moskeer blev brændt ned.

Et andet vidne måtte se til, mens hendes mand endnu i pyjamas med parrets søn i sine arme blev skudt ned foran deres hus. Kvinden kastede sig over sine to døtre for at beskytte dem mod kugleregnen.

De anklagede forsvarede sig med påstande om, at de dagen før havde bragt adskillige muslimske venner i sikkerhed. Dommerne afviste påstanden, men konstaterede samtidig, at man ikke havde været i stand til at stille de virkeligt skyldige for retten. Mændene, der planlagde og iværksatte den etniske udrensning er fortsat på fri fod.

Forkullede lig

Da britiske soldater nåede frem til den lille landsby, fandt de blot forkullede og mishandlede lig. Gang på gang måtte de bære hele familier ud fra kældre, hvor de var blevet brændt levende. Mange af soldaterne brød grædende samme, og officerer svor, at de ikke helmede, før de skyldige var fundet.

Major Charlie Stevens sluttede et digt om tragedien med en brændende opfordring til det internationale samfund.

»Vi kan ikke længere se passivt til og overhøre ofrenes skrig. Så løs op for disse hænder, jeg bønfalder jer, så vi i det mindste kan dække vore øjne.«

De fem dømte kan appellere dommene. Sker det ikke, vil de blive fordelt mellem europæiske lande, der har tilbudt at modtage dømte krigsforbrydere til afsoning. En enkelt afsoner sin straf i Norge, mens alle andre sager venter på ny behandling.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.