TV-serier sendes til gennemsyn i Det Hvide Hus

En hemmelig aftale mellem Clinton-administrationen og amerikanske TV-selskaber sikrer, at antinarko-budskaber sluses ind i TV-underholdning.

Washington Når amerikanske TV-serier som "Beverly Hills 90210" ruller hen over skærmen, er skuespillernes replikker ikke alene opfundet af Hollywood. Gennem de seneste to år har der eksisteret et hemmeligt samarbejde mellem seks TV-selskaber og Det Hvide Hus om at sende manuskripterne forbi Clinton-administrationens kontor for narkobekæmpelse.

Op mod 50 manuskripter er blevet gennemgået, og i et par dusin tilfælde har Det Hvide Hus stillet forslag til ændringer, som ville påvirke især unges holdning til narkomisbrug.

Samarbejdet blev afsløret af den amerikanske presse i går og blev bekræftet af både filmindustrien og Det Hvide Hus. Det kom i stand, fordi TV-selskaberne ellers var forpligtet til at bringe for 22 millioner dollars (ca. 160 mio. kr.) reklameindslag fra anti-narkogrupper i USA gratis. I stedet fandt man på, at indflette de politiske budskaber i udsendelserne, så TV-selskaberne i stedet kunne sælge den lukrative reklametid til kommercielle interesser.

Godt for begge

For begge parter er det et fordelagtigt samarbejde. TV-selskaberne øger deres indtjening, og antinarko-budskaberne har større effekt når de serveres indirekte af de kendte ansigter i tv-serierne. Manuskripter fra Beverly Hills 90210, Chicago Hope, ER (i Danmark kendt som "Skadestuen"), Cosby-show og mange andre TV-serier har rutinemæssigt været til gennemsyn i Det Hvide Hus.

Et detaljeret pointsystem afgør, hvor meget godtgørelse et TV-selskab skal have for hver bemærkning, der udstiller narkomisbrug som skadeligt og utjekket. Afsløringen har ført til fordømmelse fra Hollywoods manuskriptforfattere, producere og mediepolitiske vagthunde.

»Ideen om at regeringen forsøger at påvirke den offentlige meningsdannelse i hemmelighed er frastødende ud over alle grænser. Og det er monumentalt egoistisk og uansvarligt fra TV-selskabernes side,« siger Andrew Schwartzman fra det uafhængige Media Acces Project.

»Intet forkert«

Det Hvide Hus talsmand omkring narkobekæmpelse ser intet forkert i samarbejdet.

»De har givet os positive programmer. Hvis vi får et godt afsnit i "ER" er det afgjort lige så vigtigt som en reklame,« siger Robert Weiner til Washington Post. I et tilfælde modtog TV-selskabet CBS kredit på kontoen fra Det Hvide Hus for en episode af Cosby-show, hvor Bill Cosby afsluttede showet med en personlig opfordring til seerne om at ringe til et bestemt telefonnummer, hvis de ville vide mere om bekæmpelse af narkomisbrug.

I et andet tilfælde fik ABC en godtgørelse for en episode af "Home Improvement", hvor et forældrepar skælder deres søn ud for at have røget marihuana - på trods af, at de selv gjorde det som unge. Direktøren for programmet i Det Hvide Hus, Alan Levitt betegner afsnittet i serien som »fantastisk«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.