Bag Vatikanets mure: Denne pave agter at dø som pave

De tyske katolikkers overhovede, biskop Lehmann af Mainz, vækker forargelse med en forsigtig konstatering af, at Johannes Paul bør overveje at vige for en ny og dynamisk pave.

ROM - Det har vakt mere end almindelig bestyrtelse i Vatikanet, at en biskop - oven i købet de tyske katolikkers førstemand - skal have følt sig kaldet til at mene, at pave Johannes Paul kunne tjene kirken ved at forlade Peters Stol i Rom.

Hvad der andetsteds ville møde sympati, dels fordi man mener, som biskop Karl Lehmann af Mainz muligvis mener, at kirken trænger til en ny, dynamisk leder, dels fordi man ynkes over den stadig svagere pave, er i Italien stødt på forargelse.

Biskop Lehmanns udtalelse til Deutschlandfunk tolkes som et udslag af tysk ufølsomhed. At mainzer-bispen i virkeligheden udtrykker sig forsigtigt glemmes i forsvaret af en pave, der har regeret så længe, at de færreste kan forestille sig en anden.

Tilbage til et kloster

Dog gisner vatikanologerne i ny og næ om, at Johannes Paul - der befinder sig i sit 80. år og lider af en rystesyge, som får ham til at forekomme svagere, end han måske er - overvejer at trække sig tilbage til et kloster i sit polske fødeland. Andre hævder, formentlig med rette, at netop denne pave agter at dø som pave, og at han slet ikke er så svækket, som han syner.

Det korte af det lange i denne diskussion er, at Wojtyla, som romerne kalder ham, holder et arbejdsprogram fra tidlig morgen til sen aften, som mange yngre ville give op overfor.

Især i disse uger, i åbningsfasen af det såkaldt Store Jubelår i anledning af kirkens indtræden i sit tredje årtusinde, er paven en travl mand. Han besøger vigtige kirker, modtager tusinder af pilgrimme og forestår ceremoni eller ceremoni. Sidst i marts agter han sig ud på endnu en anstrengende udlandsrejse, denne gang til det Hellige Land.

Men netop fordi paven virker udaset og på gravens rand, opfattes biskop Lehmanns udtalelse som taktløse.

»Ingen kan sige, end ikke ud fra de bedste motiver, at den Hellige Fader bør træde tilbage,« fastslår kuriekardinal Alfonso Maria Stickler. »Det er ikke første gang, vi hører monsignor Lehmann udtale sig en kende mærkeligt...«

Den aldrende kardinal Tonini lader sig forlyde med, at sådan kan en katolsk biskop slet ikke tale - og har han gjort det, så er det "utroligt". Biskoppen af Como vurderer sin tyske kollegas udtalelse som et udslag af »aggression og dårlig smag«.

Den vrede reaktion

Men er det nu Lehmanns sande ord, man reagerer så vredt på? Den mistanke består, at pavens selvbestaltede fortalere indledningsvis betjener sig af en tekst, som det italienske nyhedsbureau Ansa sendte ud under følgende meget journalistiske overskrift: »Biskop Lehmann - paven må have mod til at træde tilbage.«

Rent faktisk priste Lehmann pavens »utrolige udholdenhed, hans tålmodighed og disciplin« og tilføjede som sin personlige overbevisning, at skulle Johannes Paul føle, han ikke længere gjorde sin gerning med fornøden styrke, da ville han have mod til at træde tilbage.

Det er lidt en anden sang, men bag Vatikanets mure vejes hvert ord på guldvægt. Hvad ligger mon i mainzer-bispens udtalelse? Er den et giftigt kys fra en liberal Judas, om hvem alle ved, at hans forhold til Johannes Paul kunne være bedre, og at det forklarer, hvorfor de tyske katolikkers overhovede mod sædvane ikke har fået sin kardinalshat?

Intet ønske om diskussion

Det sidste, man ønsker i Vatikanet, er en offentlig diskussion om pavens mulige tilbagetræden, for den ville skabe uro om, hvem der kan afløse ham. Skal det være en italiener? Bliver det en udlænding? En sort kardinal er slet ikke utænkelig. Eller en latinamerikaner, som også Lehmann er inde på? Alt er muligt, når man tænker på, at kirken i 1978 vovede at udfordre den nu forsvundne verdenskommunisme ved at vælge Krakows stridbare kardinal.

Et ømt punkt

Lehmanns udtalelse må have ramt et ømt punkt. Kirken har ingen nyere tradition for pavens demission, men det hændte i Oldtiden og Middelalderen, at en pave faldt eller gik frivilligt.

Klement den Første, en tidligere slave i det kejserlige hus, blev i 97 ført til Krim, hvor man bandt et anker om hans hals og kastede ham i havet. Han blev siden helgenkåret.

Da Pontian i 235 forvistes til Sardinien, trådte han frivilligt tilbage i den hensigt at bane vejen for en ny kirkeleder. Også han blev helgenkåret.

Fordrevet tre gange

En af kirkens mest korrupte og voldelige paver, Benedikt den Niende, nåede at blive fordrevet hele tre gange inden sin død i det 11. århundrede.

Celestin den Femte var en uskyldig hermit, der ved skæbnens - og konklavets - ugunst blev sat i spidsen for kirken i det 13. århundrede. Han erkendte sin uegnethed, trådte tilbage og døde to år senere som sin efterfølgers fange, hvorpå han blev helgenkåret.

Gregor den Tolvte abdicerede i 1415 i den hensigt at hele kirken efter det Vestlige Skisma. Det lykkedes. Han endte som kardinal og biskop af Porto.

I den standende strid har Johannes Paul ikke uventet fået det foreløbigt sidste ord. I sin nytårskur for de ved Vatikanet akkrediterede ambassadører sagde han synligt besværet: »Gud forlanger intet af os, som overstiger vore kræfter. Han giver os derimod kraft til at fuldende, hvad han kræver af os...«

Enhver kan så lægge i disse ord, hvad han eller hun vil.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.