Pinochet dumper ned i chilensk valgkamp

Augusto Pinochet er tilbage i den chilenske virkelighed. Den chilenske eks-diktator må ganske vist afvente de kommende dages appeller, inden han ved, om han er helt fri efter mere end et år i britisk varetægt.

Men briternes foreløbige beslutning om, at den chilenske eksdiktator er for syg til at blive udleveret til retssag i Spanien, dumpede ned midt i en chilensk valgkamp. Her bliver Pinochet nu svær at undgå uanset europæernes endelige beslutning om hans skæbne.

- Det er en forstyrrende nyhed så kort tid før valget, sagde den politiske iagttager Carlos Hunnens fra Santiagos katolske universitet, til nyhedsbureauet AFP.

- På den ene side, har spørgsmålet om Pinochet ikke til nu spillet nogen rolle i valgkampen. På den anden side vil beslutningen bringe de smertefulde spørgsmål fra diktatortiden frem igen, sagde Hunnens.

Chiles to præsidentkandidater til søndagens anden valgrunde havde hidtil efter bedste evne undgået at tale om Pinochet. Højrefløjens kandidat den 46-årige Joaquín Lavín har koncentreret sig om at kritisere regeringen og dens kandidat på "normale" politiske emner som en vaklende økonomi og en stigende arbejdsløshed.

Kort før den pludselige meddelelse fra London om Pinochets mulige løsladelse, veg oppositionslederen Lavín ifølge det spanske nyhedsbureau EFE endnu engang udenom ved et valgmøde i Chile på spørgsmålet om Pinochets fangenskab i London. Lavín konstaterede, at "det er republikkens præsident, der repræsenterer den nationale suverænitet, og som må behandle emnet".

Den tidligere så trofaste Pinochet-støtte dristede sig kun til en tilføjelse om, at han da håbede, at præsidenten ville have held med at få Pinochet hjem.

Heller ikke regeringens præsidentkandidat, socialisten 61-årige Ricardo Lagos, har hidtil haft synderlig lyst til at røre ved den kontroversielle sag.

Som spidskandidat for en centrum-venstre koalition i en "forsoningsregering" har Lagos haft travlt med at lægge fortiden bag sig. Han har slet ikke ønsket at blive taget til indtægt for et nyt "socialistisk eksperiment" i Chile, og hvis han gav venstrefløjen for meget medløb i kravet om et opgør med Pinochet kunne det skubbe midtervælgerne væk. Derfor har Lagos som medlem af regeringen balanceret mellem de stadige officielle krav om at få Pinochet sendt hjem og forsikringerne om, at kravet ikke gjaldt personen Pinochet, men var et spørgsmål om den nationale uafhængighed.

Hidtil er det højrefløjen, der har vundet på at fortie Pinochet-sagen. Strategien sikrede Lavín et overraskende dødt løb med regeringens kandidat i første valgrunde, hvor de øvrige kandidater blev siet fra. Samtidig så iagttagere resultatet som det endelige bevis for, at højrefløjen var sluppet af med vælgernes frygt for fortiden.

Men nu er den ny fokus på Pinochet en fuldstændig uberegnelig faktor op til afgørelsen på præsidentvalget. Spørgsmålet er, om de omkring otte millioner chilenske vælgere med en mulig Pinochet-hjemkomst i baghovedet stadig kan lægge torturen, overgrebene samt flere end 3000 døde og forsvundne under diktaturet bag sig, når de søndag afgiver deres stemme.

I modsat fald vil det endnu engang blive fortidens splittelse, der afgør et præsidentvalg i Chile efter en valgkamp, hvor højre- og venstrefløjens kandidat ellers har haft svært ved at markere deres forskelle.

Lagos og Lavín er begge uddannet i økonomi efter USA's forbillede, og begge har fastslået, at de vil holde fast i Chiles liberale økonomiske system.

- Der har været meget lidt ideologi og meget få forskelle. Kampagnerne har været ekstremt pragmatiske, siger Roberto Mendez fra meningsmålingsinstituttet Adimark til AFP.

Mendez har registreret et så tæt løb de sidste dage, at meningsmålinger ikke med en forsvarlig margen har kunnet påvise den sandsynlige vinder af præsidentvalget.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.