Holocaust for retten i London

Den britiske historiker David Irving er nynazisternes helt. Han påstår, at polakkerne byggede ovnene i Auschwitz efter krigen som en turistattraktion, at Hitler intet anede om jødeudryddelserne før 1943, og at dødstallene i øvrigt var langt under de almindeligt accepterede seks millioner. Han har sagsøgt historikere og et forlag, der hævder, at han er fuld af løgn.

London Et nyt årtusinde er oprundet, men i de kommende tre måneder, udkæmper historikere, jurister og propagandamagere 2. Verdenskrig igen. Denne gang i en retssal i London.

Adolf Hitlers sag føres af den omstridte britiske historiker, David Irving, som har gjort karriere på at nægte den gængse opfattelse af krigens jødiske holocaust. Han tror ikke på, at seks millioner jøder blev ombragt af nazisterne. Og han hævder, at Hitler først fik kendskab til jødeudryddelserne langt henne i krigen. Jødeforfølgelserne var Josef Göbbels værk, påstår han.

Modstanderne anføres af Deborah Lipstadt, en amerikansk historiker, som hævder, at Irving er en Hitler-tilhænger, der forvrænger historien for at stille den tyske diktator i et positivt lys.

Karrieren skadet

Irving har anlagt sag imod hende og hendes britiske forlægger, Penguin Books, som for fire år siden udgav hendes bog, Denying the Holocaust: The Growing Assault On Truth and Memory, hvori Lipstadt angriber Irving som den centrale figur blandt højreekstremistiske holocaust-nægtere. Irving hævder, at Lipstadt bagvaskede ham i bogen, da hun skrev, at Irving »bifalder interneringen af jøder i nazisternes koncentrationslejre«, og at han er »en Hitler-tilhænger, som går med skyklapper på og bruger vildledende data for at nå frem til historisk uholdbare konklusioner, specielt for at rense Hitler.«

Han påstår videre, at Lipstadts angreb har skadet hans karriere og indtjening, fordi hans tidligere forlæggere har vendt ham ryggen. Endelig hævder han, at Lipstadt har gjort ham til et muligt attentatmål, fordi hun sætter ham i forbindelse med rabiate, anti-semitiske og nynazistiske terroristgrupper, og at han som en velrenommeret historiker og forfatter til 22 historiske værker må have ret til at være skeptisk uden at blive stemplet som holocaust-nægter, en betegnelse han omgående gjorde op med ved retssagens indledning i går.

Ondsindet ordvalg

»Ordet holocaust-nægter er særligt ondsindet,« sagde han. »Ingen ved sine fulde fem kan nægte, at tragedien fandt sted, uanset hvor meget vi afvigende historikere stiller spørgsmålstegn ved midlerne, omfanget, datoerne og andre detaljer.«

Lipstadt er ikke den første til at stemple Irving som holocaust-nægter. I Tyskland, hvor benægtelse af holocausten er forbudt, er Irving forment adgang, efter at han påstod, at de polske kommunister byggede ovnene i Auschwitz efter krigen for at lokke turister til. Han er også nægtet indrejse til Canada, Østrig, Australien og Italien.

Netop fordi David Irving engang vandt anerkendelse som en seriøs verdenskrigshistoriker, bliver sagen i London taget gravalvorligt blandt historikere.

Han er den tunge dreng i selskabet af højreekstremistiske holocaust-nægtere omkring det såkaldte Institute for Historic Review, hvis formål er at imødegå de herskende opfattelser af nazitiden. Og Deborah Lipstadt, som er professor og holocaust-specialist ved Emory-universitetet i Atlanta, Georgia, i USA, valgte at tage kampen op ved retten i London, selvom hun kunne have ignoreret søgsmålet, og selvom hun hidtil har holdt fast ved aldrig at værdige holocaust-nægtere ved at indgå i direkte debat med dem.

Men som den førende israelske holocaust-historiker, Yehuda Bauer, udtrykker det, er Irving-sagen en vidunderlig lejlighed til at afdække holocaust-nægternes løgne på et vigtigt historisk tidspunkt.

Et mørkt kapitel

Med årtusindskiftet hører nazitiden og dens forbrydelser et overstået årtusind til. Øjenvidnerne er ved at dø ud, og det bliver snart op til de efterladte og dernæst alene akademikerne at få hold på dette mørke historiske kapitel. »Holocausten stilles ikke for retten,« siger Yehuda Bauer. »Det drejer sig om at beskrive sandheden. Legitime historikere får her en mægtig chance for at bevise det, de siger. Det kan ikke gøres stærkere end i en bagvaskelsessag.«

Bauer tror ligeså sikkert på sagen som Lipstadt, der sammen med Penguin Books har samlet nogle af verdens førende Holocaust-autoriteter til at føre beviserne i deres opgør med Irving. Deres chefsagfører er Anthony Julius, som ikke bare har skrevet en bog om forfatteren T.S.Eliots anti-semitisme, men som også var prinsesse Dianas sagfører op til hendes skilsmisse fra prins Charles.

Fører selv sagen

Irving er sin egen sagfører. Også han har samlet et hold af kendte historikere, om end han har måttet stævne to af dem for at få dem til at møde op som modvillige vidner. Han hævder, at modparten har brugt 40 mio. kr. på sagen, mens han selv har været måttet klare sig med private bidrag fra 4.000 tilhængere verden over.

Han formodes at have fået hjælp fra nynazister og andre yderligtgående højreorganer, men afviser, at den amerikanske racehads-organisation, Ku Klux Klan, også financierer hans kamp, selvom han tidligere offentligt har erkendt at modtage bidrag fra klansmændene.

»Hvis mine modstandere ønsker at kæmpe 2. Verdenskrig forfra, kommer de til at fortryde,« sagde Irving til dagbladet The Guardian inden sagen blev indledt i går. »De har nogle fremragende eksperter, og jeg glæder mig til at møde dem.«

Irving er vant til at fremføre sine omstridte synspunkter til mindre højtravende forsamlinger ofte anført af ny-nazister og gemene bøller, som undertiden har mødt hans påstande med heil Hitler-salutter.

Dansk veninde uenig

Blandt dem, der offentligt har stillet sig kritisk overfor hans konklusioner om holocausten, er hans 36-årige veninde gennem de seneste syv år, Bente. Hun er dansk tandlægedatter og tidligere au pair i London og mødte den nu 62-årige David Irving, da hun lejede hans lejlighed, mens han var bortrejst. Parret har en datter, og kæresten har tidligere fortalt det britiske dagblad, The Independent, at hun blev tiltrukket af Irvings intelligens og charme, men at hun ikke deler hans opfattelse af verdenskrigen.

Sagen i Londons High Court bliver bedømt af dommer Charles Gray, efter at parterne enedes om, at den bliver for kompliceret og omfattende for en jury. Den ventes at komme til at vare mindst tre måneder. David Irving har også anlagt sag imod Gitta Sereny, en historiker, som længe har været blandt hans argeste kritikere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.