Lettisk leder af dødspatrulje opholdt sig i Danmark

Viktors Arajs, lederen af den mest blodtørstige af nazisternes dødspatruljer i Letland, opholdt sig i Danmark i 1945 i krigens sidste dage. Arajs forsøgte her at mobilisere en enhed af sårede lettiske soldater til at blive sat ind mod den fremrykkende sovjetiske hær.

En af dem kan være en anden formodet lettisk krigsforbryder og medlem af den berygtede "Arajs kommando" , Konrads Kalejs, der har været udsat for voldsom international medieomtale i de seneste uger, siden han blev sporet til et luksuriøst ældrehjem for letter i Midtengland.

I den forbindelse blev det oplyst, at Kalejs, i dag australske statsborger, opholdt sig i Danmark i tiden fra 1945 til 1947. Kalejs er tidligere blevet udvist men ikke dømt i både USA og Canada og beskrives af nazi-jægere som en af de mest eftersøgte krigsforbrydere, som stadig er i live og på fri fod. Selv benægter Kalejs enhver skyld i krigsforbrydelserne.

- Arajs-kommandoen var den vigtigste dødspatrulje overhovedet i Letland under Anden Verdenskrig, og siden begik de lettiske nazi-sympatisører også myrderier omkring Minsk i Hviderusland, siger den amerikanske historiker Andrew Ezergailis til Ritzau.

I sin bog "The Holocaust in Latvia" anslår Ezergailis, at "Sonderkommando Arajs" var involveret i likvideringer af 30.000 civile - hovedsagligt jøder. Arajs-kommandoen blev opløst i slutningen af 1944, hvor de fleste af dens medlemmer indtrådte i den lettiske legion.

Ifølge de sparsomme oplysninger om de to mænds ophold i Danmark blev Kalejs til efter krigen, mens Arajs efter et par måneders ophold i Danmark involverede sig i kampe mod de sovjet-russiske styrker i Nordtyskland. Modoffensiven med den lettiske enhed i Balitikum blev aldrig til noget. I 1949 gik Arajs under jorden efter ophold i flere allierede fangelejre, men i 1979 var han blevet genkendt og ved en domstol i Tyskland idømt livsvarigt fængsel. Arajs døde i fangenskab.

Hovedparten af de omkring 500 lettiske rekonvalescenter i enheden i Danmark har ifølge Ezergailis tilhørt vidt forskellige dele af den daværende tyske hær. Den amerikanske historiker mener dog, at flere medlemmer af Arajs-kommandoen kan have sluttet op om deres tidligere leder under hans ophold i Danmark.

Hverken Ezergailis eller Simon Wiesenthal Centret i Jerusalem, der også har forsket i sagen om Kalejs, har nogen forklaring på, hvorfor Kalejs og Arajs valgte at krydse grænsen til Danmark under de kaotiske forhold omkring den tyske tilbagetrækning på østfronten, hvor Ezergailis har fulgt Arajs' spor fra fronten vest for Szczecin, det daværende Stettin, til Danmark.

- Arajs sagde selv under retssagen i Tyskland, at han havde været i Danmark. Det var vel et af de sidste områder under tysk kontrol. Arajs ønskede selv at lede en tysk-lettisk kampenhed, men han blev placeret på sidelinjen, fordi han ikke besad de nødvendige militære færdigheder, siger Ezergailis.

/ritzau/