Portræt på kroatisk sejrherre

De første resultater af mandagens parlamentsvalg i Kroatien tyder på, at den socialdemokratiske leder, Ivica Racan, inden længe kan kalde sig Kroatiens nye premierminister.

Den 55-årige tidligere kommunist blev i 90erne ironisk nok kendt som manden, der hjalp Kroatien fri af den jugoslaviske kommunisme. Et årti senere er Racan tilbage i det politiske spotlys - godt på vej til at forme en ny regering og sætte en stopper for den internationale isolation, som den afdøde præsident Tudjman førte Kroatien ud i.

Efter de første valgresultater førte Racans socialdemokrati i alliance med Det Social-Liberale Parti stort i ni ud af Kroatiens 10 nationale valgkredse. De forventede 40 procent af stemmerne sætter Centrum-venstrealliancen i position til at forhandle med en anden oppositionsblok, der forventes at få 16 procent af stemmerne. Og det ville være en stor overraskelse, hvis ikke Racan går fra forhandlingsbordet med titlen premierminister.

- Jeg er klar til at blive premierminister. Jeg er klar over, at det ikke bliver let, men jeg vil ikke løbe fra ansvaret, sagde Racan, da de første valgresultater blev offentliggjort kort efter midnat tirsdag.

Racan er uddannet jurist, men har længe koncentreret sig om sin politiske karriere. Han ledede Kroatiens kommunistpartis centralkommité fra 1989-90, lige før forandringens vind begyndte at blæse over Europa og Balkan.

Racan ændrede partiets navn, gav partiprogrammet en overhaling og tog den dristige beslutning om at indføre flerpartivalg i Kroatien, mens det stadig var en jugoslavisk republik.

Ikke mange havde spået, at Racan ville vende tilbage til kroatisk toppolitik, da kommunistpartiet var ved at gå i opløsning efter landets første frie valg i 1990. Racan blev slået af banen af en bølge af nationalistiske følelser, og

det konservative nationalistparti, Kroatiens Demokratiske Union (HDZ), kom til magten.

Men Racan var udholdende og arbejdede hårdt på at skaffe støtte blandt yngre vælgere. Han viste sig ofte ved rockkoncerter for at tale til den unge befolkning om behovet for forandring.

Racan gik i spidsen for kritikken af HDZ og kritiserede ofte partiets økonomiske politik og udenrigspolitik. HDZ forsøgte omvendt at skade Racans image under valgkampen ved at portrættere ham og hans parti som gammeldags og "ræverødt".

Men Racan siger, at han har taget markedsøkonomien til sig. For nylig sagde han i et interview, at han ville føre Kroatien tættere på Europa og bekæmpe arbejdsløsheden, som i november lå på 20,4 procent. Han har også lovet at forbedre levestandarden i Kroatien, hvor gennemsnitslønnen kun er på 400 dollar om måneden (3200 kroner).

- Det er blevet tid til at sige farvel til fortiden og fokusere på aktuelle problemer og fremtiden, for jeg tror på, at Kroatien har en fremtid, sagde Racan, da han afgav sin stemme under mandagens valg.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.