Vladimir Putin: Den nye mand i Kreml

Vladimir Putin, Ruslands nye præsident, brugte den første dag i det nye år til at indlede sin valgkamp blandt russiske tropper i Tjetjenien. Det er imidlertid stadig uvist, hvilken politisk kurs Putin vil følge.

Under det gammelkommunistiske kupforsøg i Sovjetunionen i august 1991 satte en eks-spion sig op mod sin tidligere chef. Vladimir Putin, oberst i den sovjetiske efterretningstjeneste, nægtede at adlyde sin chef gennem de sidste 15 år, KGB-formand og kupmager, Vladimir Krjutjkov.

Krjutjkov var hjernen bag kuppet, der blev gennemført af en kreds af præsident Mikhail Gorbatjovs nærmeste medarbejdere. Det havde til formål at redde Sovjetunionen fra opløsning og genoprette lov og orden som i de gode gamle dage, da befolkningen blev holdt i kort snor og partiet bestemte alt fra farven på toiletpapir til TV-nyhedernes indhold.

Spion i DDR

Putin, en sportstrænet herre med tyndt hår og blå øjne, var for nylig vendt hjem fra en mangeårigt ophold i Østtyskland som spion for den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB. Her havde han haft en vigtig rolle i KGBs sidste store operation, forsøget på at få fingre i moderne vestlig teknologi og forhindre Sovjetunionens nederlag i Den kolde Krig.

Samtidig var KGB aktivt involveret i med kommunistpartiets penge at etablere såkaldte joint-ventures, fælles sovjetisk-vestlige firmaer, der fik til formål at modernisere den håbløst tilbagestående sovjetiske infrastruktur.

Udenrigsrådgiver

Putin var efter hjemkomsten fra Tyskland blevet udenrigspolitisk rådgiver for sin lærer på det juridiske fakultet på Leningrad Universitet, Anatolij Sobtjak, en af de nye kometer på den sovjetiske reformpolitiks stjernehimmel i slutningen af 1980erne og 1990erne.

Sobtjak var sammen med præsident Boris Jeltsin frontfigur i bekæmpelsen af kuppet, der endte med kommunismens og sovjetstatens endelige sammenbrud. Ifølge Sobtjak veg Putin ikke fra hans side i de dage, kuppet stod på, og Putin benyttede sine forbindelser i KGB til at mægle mellem kupmagerne i Moskva og det reformorienterede bystyre i Sankt Petersborg. Det betød bl.a., at hæren ikke rullede ind i byen, og at det til forskel fra i Moskva ikke kom til uroligheder.

Ifølge Sobtjak befandt Putin sig også tæt på ham, da det i 1993 kom til et væbnet opgør mellem Jeltsin og den øverste sovjet.

»Sammen med Putin var jeg vidne til to kup, i '91 og '93, og jeg ved, hvordan han opførte sig under disse prøvelser,« sagde Sobtjak i går til New York Times. »Han er en aldeles modig mand, som man kan stole på, og som ikke vil snyde dig. Han har demokratiske forestillinger om landets fremtid, men forstår meget vel, at et land som Rusland har brug for stærk magt. Uden en sådan magt vil Rusland falde fra hinanden,« tilføjede han.

Hvad vil Putin?

Men det er snart 10 år siden, og både i Rusland og Vesten hersker der stor uklarhed om, hvilken politik Putin vil føre som Ruslands nye præsident.

På fire måneder har han gjort en svimlende karriere fra en tilbagetrukken rolle som sikkerhedschef til Ruslands populæreste politiker og den person, et flertal af russerne knytter deres håb for fremtiden til.

Aktiemarkederne i Rusland og Vesten reagerede forventningsfuldt på magtskiftet i Kreml.

Ruslands førende aktieindeks steg 18 pct., da Jeltsin overlod sit kontor i Kreml til Putin. Det er det største spring siden juli 1998, da Den internationale Valutafond sagde ja til at låne Rusland 22,8 mia. dollar.

Vimpel Communications, en udbyder af mobiltelefoner og det første russiske selskab, der er noteret på New Yorks aktiebørs, oplevede en stigning i sin aktiekurs på 24,2 pct. Det afspejler imidlertid mere usikre forventninger end hårde realiteter, og man skal ikke glemme, at det russiske finanssystem krakkede mindre end en måned efter, at IMF i juli 1998 udskrev en milliardchek til Kreml og for en kort stund fornyede investorernes tillid.

Visit i Tjetjenien

Den væsentligste baggrund for Putins pludselige popularitet er den russiske hærs felttog i Tjetjenien, og det var derfor naturligt, at han i går indledte det nye år og sin valgkamp med en lynvisit hos de russiske tropper i Tjetjenien.

Præsidentvalget finder sandsynligvis sted den 26. marts. I øjeblikket findes der ingen kandidater, der kan true Putins position.

Putins besøg i Tjetjenien blev transmitteret direkte i russisk TV. Han takkede soldaterne for deres indsats, uddelte gaver og tilføjede, at de er i krig for at forhindre den russiske stats opløsning. Det er første gang, Putin har udtrykt sig så utvetydigt om krigens mål. Tidligere er terrorbekæmpelse blevet anført som Moskvas motiv bag den militære offensiv.

Demokratiets mand

Hvis man skal stykke stumperne af Putins spredte politiske erklæringer sammen til et helhedsbillede, så ser det ud, som om han ønsker at stå i spidsen for et mere selvhævdende Rusland på den udenrigspolitiske front, mens bestræbelserne på at skabe en åben og mere effektiv markedsøkonomi vil blive prioriteret i indenrigspolitikken.

»Det moderne russiske samfund mener ikke, at en stærk og effektiv stat er lig med en totalitær stat. Vi sætter pris på demokratiets gevinster, på retsstaten samt på personlig og politisk frihed,« erklærede han for nylig i en politisk hensigtserklæring, der blev lagt ud på den russiske regerings hjemmeside på Internettet.

»Samtidig er befolkningen bekymret for den åbenbare svækkelse af statsmagten. Den ønsker en dirigerende og regulerende rolle for staten,« skrev Putin videre.

Ny ledelsesstil

Hans appel til den russiske vælger gælder ikke kun felttoget i Tjetjenien. Han står også for en ny ledelsesstil, som opfylder et eftertragtet behov hos befolkningen: vilje til resolut handling og ungdom, to træk, som den sygdomssvækkede og stadigt mere passive præsident Jeltsin manglede i de sidste år af en sin regeringsperiode.

Foreløbig har vi kun set Putin handle i Tjetjenien. Det store og stadigt ubesvarede spørgsmål er, hvordan han vil bruge disse egenskaber i bekæmpelsen af korruption, i den økonomiske politik og i forholdet til omverdenen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.