Explorer: Mission fuldendt

Rovdyret er landet. JP Explorer nåede frem inden årtusindeskiftet efter sin tur fra Aarhus til København

Vi gjorde det.

Pressehistoriens hidtil mest ambitiøse projekt opfyldte sin mission, da JP Explorer i går kørte over den endnu ikke åbnede Øresundsbro fra Sverige og rullede ind på Kgs. Nytorv i København præcis 500 dage efter afrejsen fra Jyllands-Postens bladhus i Århus.

Som en af de sidste begivenheder i det 20. århundrede, blev den møgbeskidte Landcruiser og dens trætte, men jublende besætning modtaget af Danmarks udenrigsminister Niels Helveg Petersen, der også sendte bilen afsted på årtusindets sidste opdagelsesrejse for halvandet år siden.

»JP Explorer er en fantastisk idé, og det glæder mig, at den er blevet en stor succes. Ekspeditionen har bragt verden tættere på læseren på en anden måde end med store dramaer ved at skildre almindelige menneskers liv og hverdag,« sagde udenrigsminsiteren ved receptionen i går.

132.950 kilometer og 50 lande senere kan vi gøre status over den verden, 36 reportere og fotografer rejste ud for at genopdage: Planeten Jorden går ind i det nye årtusinde præget af fattigdom og modløshed, men også af livsstyrke, optimisme, håb og talrige udfordringer. Eventyret findes endnu.

Turen rundt om den skrøbelige klode har vidnet om, at mangfoldigheden trives under vanskelige vilkår, og at vi jordboere i det 21. århundrede bliver stadig mere afhængige af hinanden.

JP Explorer har ikke kun skabt genlyd i international presse, hvor projektet har vundet adskillige priser og applaus for at have fornyet udenrigsjournalistikken. Mere vigtigt har reaktionerne fra læserne oversteget alt, hvad vi tidligere har oplevet. I op mod 800 artikler har læserne fulgt begejstringen og forundringen på turen ad sidevejene gennem ørkenerne, megabyerne, regnskovene og polaregnene.

For en avis, der kalder sig international, har JP Explorer-projektet været en bekræftelse i det vigtige i at holde sine læsere grundigt orienteret om de mennesker og globale tendenser, som præger os og vores hverdag. Selv om de synes langt væk, er de jo kun en køretur borte.

Tak fordi De ville med.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.