Sprudlende hjemkomst

Champagnepropperne sprang, da det sidste JP Explorer-hold i går rullede ind på Kongens Nytorv i København 500 dage efter, at firehjulstrækkeren satte ud på sin opdagelsesrejse.

Holdkaptajn Thomas Heine truttede kækt i firehjulstrækkerens horn, da det sidste JP Explorer-hold i går vendte hjem og dermed sluttede den 500 dage lange ekspedtion, hvor den begyndte: på Kongens Nytorv i København.

Her tog udenrigsminister Niels Helveg Petersen, Jyllands-Postens chefredaktion og et pænt antal af de i alt 36 journalister og fotografer, der har været afsted, imod journalist Anne Willemoes og fotograf Jacob Ehrbahn foruden holdkaptajnen.

Champagnepropperne sprang, og journalist Jørgen Ullerup, der har et ganske særligt had-kærlighedsforhold til firehjulstrækkeren - han sad fast i den i dagevis i et mudderhul syd for Sahara - lod bilen smage de første dråber, for ikke at sige, at den faktisk fik en tiltrængt vask på en noget ekstravagant måde.

Gensynet med bilen var måske ikke lige ømt for alle, men bragte trods alt smilet frem hos de fleste af de fremmødte exploratører, hvis poder endelig fik mulighed for at kravle ind på det sæde, hvor far eller mor havde tilbragt mange muntre og trættende timer.

Tidligere på formiddagen havde sidste hold fået særlig tilladelse til at krydse den endnu ikke åbne Øresundsbro i selskab med andre svenske og danske medier i dagens festlige anledning.

Fantastisk idé

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen roste ekspeditionen, hvis opfinder er journalist Henrik Thomsen.

»JP Explorer er en fantastisk idé, og det glæder mig, at den er blevet en stor succes. Ekspeditionen har bragt verden tættere på læseren på en anden måde end med store dramaer ved at skildre almindelige menneskers liv og hverdag,« sagde ministeren.

Han glædede sig på Jyllands-Postens vegne over, at læserne både af avisen og i internet-udgaven har været meget interesserede i ekspeditionen og blandt andet er mødt talstærkt op ved de læserarrangementer, som avisen har holdt.

»Et velgennemført projekt,« sagde Niels Helveg-Petersen.

Når charmen ikke rakte...

Det kan udenrigsministeren til en vis del tage æren for, for Jyllands-Posten har nydt godt af samarbejdet med Udenrigsministeriet, hvad chefredaktør Jørgen Ejbøl takkede for.

»Når det journalistiske charme ikke rakte langt nok overfor myndighedspersoner af forskellig art, var det rart at have særlige papirer at trække frem,« sagde han.

Ved hjemkomstreceptionen bekendtgjort journalist Jørgen Ullerup, at han og fotograf Carsten Ingemann stifter en klub for explorer-holdenes medlemmer. Henrik Thomsen skal naturligvis være æresformand, lød det fra kollegaen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.