USA skjulte atomvåben i 27 lande

Ordren blev givet med sikkerhedsdokument NSC-162/2.

Oktober 1953.

Den nytiltrådte præsident Eisenhowers strategi hed New Look - et uskyldigt navn, der dækkede over massiv atomoprustning og Den Kolde Krigs mest ultimative og skræmmende atomstrategi:

Massiv gengældelse.

Strategien, der blev født i frygt for Sovjets militære kapacitet og motiver, var enkel. Et angreb på USA eller dets allierede ville blive besvaret med total krig, et altødelæggende gensvar med atomvåben.

USA foretog derfor i årene, der fulgte, en kolossal udbygning af atomstyrken.

Atomvåben blev altafgørende for den vestlige verdens forsvar mod et Sovjet, hvis konventionelle styrker var NATOs langt overlegne.

Nu - 45 år senere - har amerikanske forskere så som Den Kolde Krigs arkæologer offentliggjort det hidtil mest omfattende studie af USA's stationering af atomvåben i udlandet.

Belastende for USA

Et studie, hvis afsløringer på den ene side er både stærkt opsigtsvækkende og givet belastende for USA's forhold til nogle allierede. Men også afsløringer, der med tidens viden om Den Kolde Krig og særligt netop Eisenhowers New Look også virker indlysende og mest kalder på et skuldertræk: For selvfølgelig skyede USA i disse år ingen midler for at gøre sig klar til den globale konflikt, der til tider forekom uundgåelig.

Kendte intet til a-våben

Afsløringerne, der offentliggøres i det seneste nummer af det anerkendte Bulletin of the Atomic Scientist, viser, at USA under Den Kolde Krig stationerede atomvåben i 27 lande - herunder lande, der intet kendte til de pågældende våben.

Mest interessant er det ifølge de amerikanske forskere, at USA stationerede våben i lande som Grønland (hvilket er kendt) samt Island, Japan og Taiwan, som kineserne opfatter som deres territorium. Både Island og Japan har - som Danmark - en stærk tradition for afvisning af atomvåben på eget territorium og har aldrig officielt tilladt amerikanerne at indføre disse våben.

A-våben uden indmad

Ifølge rapporten autoriserede præsident Eisenhower allerede i 1954, at det amerikanske forsvar kunne indføre såkaldte »ikke-atomvåben« i Japan. Der er tale om fuldt færdige atomvåben, der blot mangler selve den nukleare indmad, der kan indsættes på kort tid.

Dertil kommer, at USA fra 1954 og frem til 1972 oplagrede omkring 800 atomvåben på den amerikanske base på den japanske ø Okinawa.

Missiler på Taiwan

I periode fra 1958 til 1962 stationerede USA desuden atombevæbnede krydsermissiler på Taiwan og i 1960erne og frem til i hvert fald 1970 havde USA atombevæbnede jagerfly af typen F-4 stationeret på øen.

Rapporten fastslår også som en kendsgerning, at samme type »ikke-atomvåben« var stationerede på den amerikanske luftbase Keflavik i Island fra februar 1956 og frem til juni 1966, mens egentlige atombomber blev opbevaret på basen fra 1956 til 1959.

Den massive placering af atomvåben, fra Alaska over Cuba, til Guam, Hawaii, Japan og Marokko til Sydkorea, Taiwan og en række lande i Europa, kan i dag forekomme overdrevent og udtryk for aggressiv tænkning. Et historisk tilbageblik på denne tid viser imidlertid, at Sovjet i 1952 til USA's store rædsel opsendte Sputnik-satelitten og dermed viste, at man beherskede raketteknologien og kunne fremføre atomvåben over store afstande.

USA rådede ikke over denne teknologi og havde på det tidspunkt heller ikke langtrækkende bombefly. Det var derfor nødvendigt at sprede USA's atomvåben og placere dem så tæt på Sovjet, at andre flytyper var i stand til at bombe sovjetisk territorium med atomvåben.

USA frygtede på det tidspunkt, at Sovjet ville udnytte sit forspring til et angreb, og den amerikanske koldkrigs-filosofi var, at kun en troværdig trussel om modangreb og gengældelse kunne afværge en ny Verdenskrig.

Situationen blev ikke bedre af, at Sovjet i 1953 lod sin første brintbombe springe.

»Det mest overraskende ved studiet er selvfølgelig, at man anbragte atomvåben i følsomme lande som Japan og Island, men det er også overraskende, at de amerikanske atomvåben blev spredt så meget,« siger professor i international politik på Aarhus Universitet, Nikolaj Petersen.

Klare kendsgerninger

Den amerikanske rapport er lavet af tre amerikanske forskere, der arbejder i private, sikkerhedspolitiske forskningsgrupper, blandt andet det kendte National Security Archives i Washington. NSA har i årevis brugt den åbne amerikanske offentlighedslovgivning til at beskrive og afsløre Den Kolde Krigs amerikanske sikkerhedspolitik.

Forskerne omtaler selv rapportens konklusioner som ubestridelige kendsgerninger, baseret på frigivne dokumenter fra forsvarsministeriet Pentagon.

Alfabetisk liste

Sagen er dog - hvilket forfatterne erkender - at Pentagon kun har udleveret en alfabetisk liste over lande, hvor USA's atomvåben var stationeret. Og her er navnene på de enkelte lande streget over.

Forskerne har så, ved hjælp af andet materiale, for hvert bogstav i alfabetet »gættet« sig frem til, hvilket land, der er tale om.

Noget kunne imidlertid tyde på, at forskerne har gættet forkert under I for Iceland.

I hvert fald har den amerikanske regering i går forsikret Island om, at der aldrig har været stationeret atomvåben på øen.

»Efter at rapporten kom frem, har vi anmodet USA om en forklaring. Det amerikanske forsvarsministerium har i dag forsikret os om, at forskerne må have byttet om på nogle lande, og at USA på intet tidspunkt har haft atomvåben i Island,« siger Helge Agustsson, Islands ambassadør i Danmark.

Benægtede Grønland

Til det siger én af de tre forskere bag rapporten, Robert S. Norris fra Natural Resources Defence Council, til Jyllands-Posten:

»Husk på, hvad der skete i Danmark. Her nægtede USA også i første omgang, at der havde været atomvåben i Grønland. Siden måtte man bekræfte det. Lad os nu vente at se, om det samme ikke sker i Island.«