Jobtilbud til DDR-topspion

Bonn - »Resocialisering,« kalder PDS sin bevæggrund for at ville ansætte Rainer Rupp som udenrigs- og sikkerhedspolitisk medarbejder for sin gruppe i Forbundsdagen.

Rupp er bedre kendt som DDR`s topspion »Topas«, der i en årrække leverede strengt hemmelige papirer fra NATO-hovedkvarteret i Bruxelles til DDR-spionchef Markus Wolf i Østberlin, hvorfra de gik videre til KGB, Sovjetunionens efterretningstjeneste.

Efter Murens fald i 1989 blev han afsløret og i 1994 idømt 12 års fængsel.

I mandags blev han overført til åbent fængsel, så han om dagen kan påtage sig arbejde uden for fængslet. Samme dag indløb et jobtilbud fra PDS i Bonn til denne mand, som af de gamle kommunister var/er så højt skattet som spion og fagmand i sikkerhedspolitik.

Det skabte mildt sagt fortørnelse hos alle andre partier i Bonn - lige fra de konservative til De Grønne. Ord som »oprørende«, »krænkende« og »provokerende« blandede sig imellem hinanden i en livlig politisk fordømmelse. »Ganske enkelt en skandale,« kommenterede DDR`s sidste udenrigsminister, socialdemokraten Markus Meckel.

200 PDS-borgmestre

PDS, Parti for Demokratisk Socialisme, er direkte arvtager til det østtyske kommunistparti SED, der havde magtmonopol i DDR indtil Berlinmurens fald.

Partiet har fundet fodfæste i Østtyskland som samlingspunkt for ikke alene de gamle kommunister, herunder partifunktionærer og generelt utilfredse borgere, men i stigende grad også for borgere, der finder, at PDS bedst kender de særlige forhold i Østtyskland.

PDS stiller nu mere end 200 borgmestre i de østtyske delstater. Partiet klarede spærregrænsen på fem procent ved forbundsdagsvalget i september sidste år.

I delstaten Sachsen-Anhalt leverer partiet støtte til en socialdemokratisk mindretalsregering.

I delstaten Mecklenburg- Vorpommern danner PDS koalition sammen med Socialdemokratiet. Viceministerpræsidenten er tidligere kommunistisk funktionær, skolet i Moskva.

Indpisker på banen

Denne pæne succes har tilsyneladende givet PDS mod. To gange har Lothar Bisky, formand for PDS og i DDR ideologisk indpisker, vovet sig frem.

I august sidste år kaldte han Walter Ulbricht, DDR`s første leder, der bl.a. lod Berlinmuren opføre i 1961, for en »statsmand af format« på linie med Konrad Adenauer, Vesttysklands første forbundskansler.

I december krævede han generel amnesti for DDR`s topfolk og fritagelse for videre strafforfølgelse.

Begge udspil stødte på bred forargelse og fortørnelse samt utvetydig tilbagevisning hos de øvrige partier i Bonn.

Kommende valg

De borgerlige partier siger, at PDS viser sit sande, udemokratiske ansigt, og at partiet ikke står ved Tysklands demokratiske forfatning. Samt angriber Socialdemokratiet for dets samarbejde med PDS og tilnærmelse til »de uforbederlige antidemokrater«. Hermed er også givet signal til et varmt valgkamptema for delstatsvalgene i Thüringen og Brandenburg i år.

Og så perspektivet nu med »Topas,« DDR`s og Warszawapagtens håndlanger i NATO-centralen i Bruxelles, som fremtidig medarbejder i Forbundsdagen.

Det er et nummer for stærkt for de øvrige partier. Hans-Peter-Rebnik, et fremtrædende konservativt medlem af Forbundsdagen, taler om, at man er på vej til at tildele en topspion »judasløn« for skatteydernes penge.

På honorarbasis

PDS tilbyder den nu 53- årige Rainer Rupp en kontrakt på honorarbasis. Rupp var økonomisk medarbejder ved NATO. Peter Porsch, formand for PDS i Sachsen, siger, at det er ganske naturligt, at man vil udnytte fagmanden Rupps sikkerhedspolitiske viden.

Rupp, DDR-diktaturets håndlanger, blev for en uge siden overført fra Saarbrücken til et åbent fængsel i Neunkirchen, hvor netop DDR `s mangeårige leder Erich Honecker var født.

André Bri, PDS' ideolog, forsvarer sit partis udspil til Rainer Rupp med, at man ønsker at give denne et nyt perspektiv samt bidrage til lige behandling af øst- og vestspioner.

Dermed ligestiller PDS den demokratiske NATO- alliance og den kommunistiske Warszawapagt.

Jürgen Reents, talsmand for parlamentsgruppen, supplerer Bri: »Vi spørger jo heller ikke de andre partier i Bonn, om de har tidligere spioner i deres sold.«

Rainer Rupps forsvarer, sagfører Gerhard Prengel, Koblenz, siger til Die Welt, at han faktisk har frarådet sin klient at tage imod PDS` tilbud.

Politisk tro

Rainer Rupp tjente allerede fra 1968 DDR-spionchef Markus Wolf af politisk overbevisning - som »agent for freden.« I årene 1977- 1989 leverede han under dæknavnet »Topas« højeksplosive informationer fra NATO's hovedkvarter i Bruxelles til DDR og dermed til Moskva.

I juli 1993, men altså først over tre år efter Berlinmurens fald, blev han afsløret. Markus Wolf skriver i sine erindringer, at det så endelig var lykkedes Vesten at dechiffrere koderne til »Topas.«

I november 1994 idømte retten i Düsseldorf Rupp 12 års fængsel for »højforræderi af særlig alvorlig karakter«. Hans kone, Ann- Christine, der også arbejdede ved NATO-hovedkvarteret, blev idømt et år og ti måneders fængsel for medvirken.

I begrundelsen for Rupps dom hed det, at hans spionage i tilfælde af krig kunne have haft »katastrofale og afgørende følger« for krigen.

Hermed hentydes til, at »Topas« leverede akterne MC 161, hvor hele NATO`s viden om den daværende Warszawapagt var sammenfattet.

En provokation

Markus Wolf skriver stolt i sin erindringsbog, at han vidste besked om, hvor meget NATO vidste om Warszawapagten - før NATO- medlemmerne selv. »Jeg havde notatet i hænderne, før udenrigsministrene i NATO`s medlemsstater,« skriver Wolf.

Sagen Rupp ligger derfor på et andet niveau, end PDS plæderer for. Han var ingen DDR-borger, der spionerede for DDR. Rupp var vesttysker, som spionerede i NATO og klart forrådte alliancen og dens medlemmer.

Det får Markus Meckel til at sige, at »PDS ` udspil er en virkelig provokation for vore allierede, med hvem vi stadig har en alliance.«

»Dette er ikke kun et spørgsmål om Tysklands fortid, men om vor allianceduelighed,« siger Meckel, DDR `s sidste udenrigsminister.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.