Netanyahu truer Libanon med hævnangreb

Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, advarede fredag Libanon om, at der kommer en kraftig gengældelse, hvis det nordlige Israel atter bliver mål for raketangreb fra libanesisk territorium.

"Vi vil ikke tolere, at der bliver affyret Katusja-raketter, og vi vil svare igen med angreb på mål i Libanon," sagde Netanyahu i den israelske hærs radio.

Iagttagere tolkede udtalelsen som en trussel om luftangreb på Libanons infrastruktur.

Ministerpræsidentens advarsel kom dagen efter, at hans regering havde afvist forslag om, at Israel foretager en tilbagetrækning fra besættelseszonen, eller sikkerhedszone, som Israel kalder det sydlibanesiske område, som Israel besætter for at hindre angreb ind over grænsen til det nordlige Israel.

I 1998 blev 24 israelske soldater dræbt i Sydlibanon, og der lyder stadig flere krav i Israel om, at hæren skal trækkes ud af området.

Under det seneste Katusja-angreb på Israel den 23. december blev 13 israelere såret i det nordlige Israel.

Raketterne blev affyret af den yderligtgående Hizbollah-gruppe som hævn for, at en libanesisk kvinde og seks af hendes børn dagen forinden blev dræbt under et israelsk luftangreb.

Efter dette angreb opfordrede Israels minister for intern sikkerhed Avigdor Kahalani til, at Israel skulle bombe strømforsyningscentre i Libanons hovedstad, Beirut.

Ifølge avisen Yediot Aharonot opfordrede den israelske udenrigsminister, Ariel Sharon, til, at Israel gennemfører et massivt angreb efterfulgt af en etapevis tilbagetrækning fra zonen.

Ingen af forslagene blev dog umiddelbart accepteret af Netanyahu.

De politiske partier i Israel, som skal til valg i maj, er splittet i spørgsmålet om Libanon. Forsvarsminister Yitzhak Mordechai og hærcheferne har tilsluttet sig den højrenationale Netanyahu og afvist Sharons plan om en tilbagetrækning i etaper.

Arbejderpartiets leder, Ehud Barak, som også er oppositionsleder, har udelukket en tilbagetrækning uden en aftale med Syrien, der har 35.000 mand i Libanon, og som vil have Golanhøjderne, som Israel erobrede fra Syrien i 1967, tilbage for at indgå fred med Israel.

Imidlertid mener den fremtrædende Arbejderparti-politiker Yossi Beilin, at Israel ensidigt skal trække sig ud af Libanon. RB

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.