New York Times har kulegravet Jeffrey Epsteins død. Og afslører nu nyt om USA's mest betændte konspirationsteori
Nye dokumenter, hemmeligholdte noter og interviews med nøglekilder, der aldrig har talt før. New York Times' prisvindende graverredaktion har lavet den hidtil grundigste kulegravning af sexforbryderen Jeffrey Epsteins død, som har rystet USA. Nu tegner der sig et klarere billede.
WASHINGTON
Gennem flere år har fire af de dygtigste undersøgende journalister på New York Times kæmpet for at besvare ét spørgsmål:
Hvordan døde Jeffrey Epstein egentlig?
Spørgsmålet har i årevis optaget millioner og atter millioner af amerikanere, udviklet sig til den mest sejlivede konspirationsteori i nyere tid, forværret den i forvejen betydelige mistillid til amerikanske myndigheder og magteliten – og har det seneste halvandet år martret toppen af amerikansk politik helt ind i Det Ovale Værelse.
Nu har New York Times gennemført den hidtil mest omfattende undersøgelse af Epsteins død og bringer en serie nye oplysninger frem, der kaster nyt lys over sagen.
Og deres fund er opsigtsvækkende.