Fortsæt til indhold
International

Trump har sat "Project Freedom" på pause: Ekspert i maritime operationer tvivler på den officielle forklaring

USA’s plan om at sikre passage for skibe gennem det lukkede Hormuzstræde er sat på pause efter få dage.

Aktionen ”Project Freedom” er sat på pause.

USA’s plan om at garantere sikkerheden og hjælpe strandede skibe gennem det lukkede Hormuzstræde ved Iran er suspenderet efter få dage. Ifølge præsident Donald Trump er det for at afsøge muligheden for at lande en fredsaftale med Iran.

Men det er næppe hele forklaringen, siger Søren Nørby, der er ekspert i maritime operationer og militære forhold ved Forsvarsakademiet.