Fortsæt til indhold
International

Er det en fordel for arabiske lande at huse amerikanske baser? Krigen mod Iran rejser spørgsmål

Trumps krig mod Iran har ikke øget sikkerheden for landene i Den Arabiske Golf, men forværret den. Det kan udløse et opgør med en årtier lang sikkerhedsdoktrin.

ISTANBUL

Abdulkhaleq Abdulla er ikke en del af De Forenede Arabiske Emiraters regering, men budskabet fra den respekterede kommentator har alligevel vakt opsigt.

Hans holdninger reflekterer ofte diskussioner blandt landets politiske ledere, og det peger i retning af lidt af et sikkerhedspolitisk jordskælv.