Trumps rasende vendetta kan meget snart ramme som en boomerang: Demokraterne har allerede en plan for hævn klar
Midtvejsvalget er slet ikke vundet endnu. Men Demokraterne er så overbeviste om sejr, at de allerede har en detaljeret plan klar for, hvordan de stiller Trump og hans familie, ministre og allierede til regnskab.
WASHINGTON
Donald Trump kan godt vente sig.
Han har trynet Demokraterne og alt, hvad de står for, i over et år nu.
Banket dem gule og blå retorisk og politisk.
Men det hele kan meget snart ramme ham meget hårdt i nakken.