Analyse: Trumps trusler og zigzagkurs udfordrer ny dansk regering
Danmarks næste regering skal – uanset farve – ikke blot bokse med en ustyrlig amerikansk præsident, der ignorerer internationale love. Den skal sammen med europæiske allierede finde nye veje efter i årtier at have fulgt USA næsten blindt.
Donald Trump erklærede allerede i sin første præsidentperiode, at »min mavefornemmelse fortæller mig nogle gange mere, end nogen andens hjerne nogensinde kan fortælle mig«.
Her i hans anden periode har den amerikanske præsident taget sin mavefornemmelse til et nyt niveau: