Fortsæt til indhold
International

»Vi er nødt til at stoppe ham«: Trump er såret. I Virginia lugter demokratiske fodsoldater blod

I en lille landsby i hjertet af Trump-land mobiliserer den demokratiske ildsjæl Brad Skipper sine naboer til kamp mod præsidenten. Optimismen vokser, og selv blandt Trumps egne vælgere i byen begynder tvivl og skuffelse at snige sig ind.

WOODSTOCK, VIRGINIA

Brad Skipper smiler selvtilfreds.

Der er to minutter til showtime.

Og mange plejer der ikke at dukke op, når den demokratiske lokalformand inviterer.

»Tror du på mig nu?« spørger han og spejder ud over baren, hvor knap 100 fremmødte har taget plads ved små borde og drejet stolene mod scenen, hvor han snart skal byde velkommen.

Inden da vil Brad Skipper dog lige pointere en detalje, som den tilrejsende journalist allernødigst må overse.