Fortsæt til indhold
International

Ruslands angreb har udløst en ny koldfront hjemme i ukrainernes stuer

Vinteren er hård i Ukraine, og det har Rusland gjort til et våben. Langt væk fra frontlinjen forsøger Moskva at knække ukrainernes kampvilje ved at sabotere deres hverdag og fryse dem ud af deres egne stuer.

ODESA

For en uge siden rykkede krigen helt ind i Veronica Portiankins stue.

Ikke i form af en bombe, som den 38-årige ukrainer ofte har frygtet.

Næsten hver aften kan hun og familien fra deres lejlighed på 9. sal høre de russiske droner, der kommer susende ind over Odesa fra Sortehavet.

Nej, krigen kom i stedet i form af en bidende kulde.