Jens-Frederik Nielsen: Grønland giver ikke sin undergrund væk
Grønlands landsstyreformand er ved at finde orden i det kaos, som har hersket siden USA's præsident, Donald Trump, lagde et stort pres på grønlænderne for at blive amerikanske. Han står fast og forsikrer, at Grønland vil levere på en aftale, der bliver indgået i gensidig respekt. Det er svært at forhandle, når man bliver truet hver eneste morgen, fortæller han.
München
Jens-Frederik Nielsen bliver om ikke overrumplet, så i hvert fald overrasket over Jyllands-Postens første spørgsmål.
Lige det har han ikke fået før, fortæller han.
Den 34-årige landsstyreformand for Grønland er ellers vant til at svare fra sig.
Han er Münchens måske mest ombejlede mand. Flere internationale medier står i kø for at få en kommentar fra lederen af det land, som alle taler om.