Den seneste Nato-udvikling er en stor sejr for Danmark, som har en bagtanke
Analyse: Danmark har arbejdet for, at Nato får mere fokus på Arktis. Det skal tage luften ud af Trumps krav på Grønland. Men spørgsmålet er, hvor længe interesserne følges ad.
München
Meget tyder på, at der bliver trængsel på isen i det høje nord.
Efter at det onsdag blev meldt ud, at Nato iværksætter en Arctic Sentry, det vil sige øget tilstedeværelse og overvågning i Arktis.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) meddelte fredag, at Danmarks første bidrag består af fire F35-kampfly, som udstationeres i Island.
Og de store Nato-lande står i kø for at melde sig under fanerne.
Men indtil videre er der tale om en forholdsvis billig omgang.