Fortsæt til indhold
International

Rapport: 67.500 kobles til kriminelle bander i Sverige

Metodeændring har ført til stigning i politiets vurdering af antallet af bandekriminelle i Sverige.

/ritzau/TT

Sverige har 17.500 aktive bandekriminelle og 50.000 personer med en forbindelse til bander.

Det viser en rapport om trusselsbilledet fra svensk politi fredag.

Der er tale om en samlet stigning på 5500 sammenlignet med politiets seneste opgørelse. Ifølge svensk politi betyder stigningen ikke, at politiet vurderer, at det faktiske antal bandekriminelle er steget på et år.

Ifølge politiet skyldes stigningen, at politiet har ændret sine metoder til at vurdere antallet af bandekriminelle.

I den seneste rapport, som blev præsenteret i februar 2024, lød vurderingen, at der var 14.000 aktive bandekriminelle og 48.000 med forbindelse til bander.