Fortsæt til indhold
International

Hundelufter kiggede mod himlen. Få timer senere stod det klart, hvad han havde været vidne til

Adskillige steder i Danmark er der observeret droner. Ifølge regeringen har Danmark været udsat for en systematisk og koordineret droneaktion, som adskiller sig fra den, der tidligere fandt sted ved Københavns Lufthavn.

Torsdag morgen ved sekstiden, da Johnni Perschke var ude at lufte sin hund, kiggede han op mod himlen over Skrydstrup Flyvestation i Sønderjylland.

Perschke bemærkede, at der fløj to eller tre lys ind over den militære flyvestation. Han kontaktede politiet.

Den jyske hundelufter var ikke ene om at ringe 114. Politiet modtog opkald fra flere borgere om usædvanlige syn på himlen. Først senere stod det klart, at de havde været vidne til noget meget større end det, de så.