Han var ekspert i kriminologi og seriemord og myrdede fire studerende. Nu undslipper han den ultimative straf
Et brutalt knivdrab på fire unge studerende i en lille by i Idaho rystede hele USA. Blot en måned før retssagen mod en ung kriminologistuderende har sagen taget en ny drejning, som har udløst vrede blandt de efterladte og en storm af kritik.
BRUXELLES
Flere efterladte hulkede, da de i denne uge vantro forlod en retssal i Idaho uden klare svar og forklaringer i en bestialsk drabssag, der i årevis har givet anledning til spekulationer, konspirationsteorier, udgivelse af bøger og dokumentarprogrammer i USA.