Fortsæt til indhold
International

Nato risikerer at sakke bagud i et farligt teknologiræs med Kina og Rusland

Nato er nødt til at opruste massivt med kunstig intelligens, droner og anden ny teknologi for ikke at tabe kapløbet til Rusland og Kina, advarer den danske topdiplomat Jean Ellermann-Kingombe, der sidder i Natos ledelse. Budskabet kommer få dage før et Nato-topmøde, hvor en historisk oprustning og en ny plan om at sætte turbo på brug af ny teknologi forventes vedtaget.

BRUXELLES

Da 117 ukrainske droner lastet med sprængstof i begyndelsen af juni angreb fire militærbaser dybt inde i Rusland og ødelagde et stort antal strategiske bombefly, spærrede hele verden øjnene op.