Tvetydig Trump og bitter erfaring skaber tvivl om Natos slagkraft i historisk oprustning
Analyse: Selv om Natos ledere – på papiret – nu er enige om en massiv oprustning, som indtil videre har sendt Donald Trump glad hjem til Washington, er Europas problemer langtfra løst. Allerede torsdag samles EU's ledere for at drøfte, hvordan planen skal omsættes til virkelighed. Samtidig sender Trump stadig tvetydige signaler om USA's støtte.
HAAG/KØBENHAVN
Kun én gang hidsede Natos generalsekretær, Mark Rutte, sig op, da han efter et kort topmøde i Nato mødte verdenspressen i Haag.
Spørgsmålet havde han fået mange gange før. Nu var han træt af at skulle svare på det. Smilet forsvandt, og den ellers rolige hollænder hævede stemmen: