Fortsæt til indhold
International

Danmark lægger pres på EU: Digitaliseringsministeren bliver en »glad hoptimist«, hvis visionen lykkes

En deklaration i Legoland, fælles aldersgrænser og snak med Meta. Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) er ikke i tvivl om, hvad hendes fokus bliver under EU-formandskabet.

Børn og unges dyrebare tid må ikke ende i kløerne på techgiganter.

Den svada har vi efterhånden hørt en del gange fra regeringen.

Men et særligt dokument med en dansk underskrift på viser en kamp under opsejling, som digitaliseringsminister Caroline Stage (M) sætter sig i spidsen for om lidt.