Ekspert: Debatten om at forbyde AfD vil blusse op efter stempling som ekstremistisk

Den opsigtsvækkende stempling af Tysklands næststørste parti, Alternative für Deutschland (AfD), som en højreekstremistisk organisation vil formentlig få debatten om et decideret forbud mod partiet til at blusse op igen i Tyskland. Og det sker på et meget ubelejligt tidspunkt for den nye tyske koalitionsregering.

Sådan lyder vurderingen fra Mads Jedzini, som er analytiker ved Tænketanken Europa med speciale i Tyskland.

»Det har været drøftet mange gange i Tyskland, om AfD skulle forbydes, og den debat får formentlig ny vind i sejlene nu,« siger han.

Fredag har den tyske efterretningstjeneste BfV klassificeret AfD som en højreekstremistisk organisation.

Konkret betyder det, at tyske myndigheder nu får lettere ved at overvåge partiet, skriver Reuters. For eksempel ved at bruge hemmelige informanter eller aflytte kommunikation.

Ekstremisme-stemplet betyder dog ikke, at AfD nu automatisk bliver forbudt i Tyskland.

Et eventuelt forbud vil skulle gå gennem den tyske forfatningsdomstol, men først skal Forbundsdagen eller regeringen beslutte at sætte gang i processen, forklarer Mads Jedzini.

Det er kun få måneder siden, at omkring hver femte tyske vælger stemte på AfD ved valget i februar. Her gik partiet markant frem og blev det næststørste parti i den tyske forbundsdag. De øvrige tyske partier har dog lagt partiet på is og vil ikke samarbejde med AfD’erne, ligesom det i årevis har været tilfældet med Sverigedemokraterne i Sverige.

»Det er et utroligt prekært politisk spørgsmål. Særligt fordi der faktisk pågår en politisk debat lige nu hos dele af de konservative politikere om, hvorvidt man i en eller anden grad kan blive nødt til at indgå et samarbejde med AfD på udvalgte områder,« siger han.

Kun sket to gange

Personligt tvivler Mads Jedzini dog på, at der vil være politisk appetit på at gå forbudsvejen. Det er kun sket to gange i nyere tysk historie siden Anden Verdenskrig, at et parti er blevet forbudt, påpeger han.

Første gang var i 1952, hvor nazistpartiets efterfølger blev forbudt, og anden gang var i 1956 under Den Kolde Krig, hvor kommunistpartiet KPD blev forbudt i Vesttyskland.

»Disse forbudsprocesser sker utroligt sjældent. Der har været et andet forsøg i 00’erne og så sent som i 2017, hvor man forsøgte at få et forbud på det nynazistiske parti NPD, men begge gange blev det afvist, så det er ikke noget, man bare lige gør,« siger han.

Ifølge efterretningstjenesten BfV er der konkrete beviser for, at partiet truer Tysklands demokratiske orden, skriver nyhedsbureauet dpa.

»Partiets fremherskende forståelse for folk baseret på etnicitet og afstamning er uforenelig med den frie demokratiske grundorden, lyder det i en meddelelse fra efterretningstjenesten.

Ifølge BfV er det særligt udtalelser fra partiet og dets ledende politikere, som »overtræder det forfatningsmæssige princip om ukrænkeligheden af den menneskelige værdighed.«

Undersøgelsen af AfD har været omkring tre år undervejs, oplyser efterretningstjenesten. Allerede i 2021 blev partiet klassificeret som »under mistanke« for at være højreekstremistisk, men det er altså først nu, at klassificeringen bliver opgraderet.

Klassificeringen er ikke bare en ”synsning” eller en politisk beslutning fra efterretningstjenesten, men en juridisk vurdering, som er baseret på et stort bevismateriale, påpeger Mads Jedzini.