Dommer sætter stopper for Trumps vendetta mod advokater
Donald Trump søger hævn over advokater, der tidligere har forsøgt at spænde ben for ham. Og han forsøger at banke private universiteter på plads.
Ingen var i tvivl om, at der var tale om en personlig vendetta, da Donald Trump i sidste uge underskrev dekret nummer 14.230 rettet direkte mod et af hovedstadens største advokatfirmaer.
Firmaets forbrydelse: I valgkampen i 2016 repræsenterede det Hillary Clinton, og efter valget i 2020 var firmaet involveret i sager, der modbeviste Trumps påstand om, at sejren blev stjålet fra ham.