AfD står med 20 pct. af stemmerne efter tysk valg. En profeti kan ende med at gå i opfyldelse

Tingene er vendt lidt på hovedet efter det tyske valg.

Højrefløjspartiet Alternative für Deutchland (AfD) har fået 20 pct. af stemmerne, men der er blandt de øvrige partier total konsensus om at holde partiet uden for indflydelse.

Kanslerkandidat Friedrich Merz fra det kristenkonservative parti CDU står med alle kortene til en regeringsdannelse i hånden, men partiet har fået det næstdårligste valg nogensinde.

Faktisk griner Carolin Hjort Rapp lidt, da hun skal forholde sig til, hvem der kan kaldes valgets vindere.

Hun er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, hvor hun bl.a. har forsket i holdninger til flygtninge og nationalisme. Derudover er hun selv tysker.

Ifølge hende kan det både på lang sigt, men også på lidt kortere, blive svært for de etablerede partier i Tyskland at undgå AfD. I de næste fire år handler det om, at beslutninger som f.eks. forfatningsændringer skal vedtages med to tredjedele af stemmerne.

Helt konkret er der en diskussion i gang om at stoppe den såkaldte gældsbremse, der sætter et loft over det offentlige underskud. En sådan ændring vil kræve en forfatningsændring og dermed to tredjedeles flertal i parlamentet. Det kan bringe AfD ind i billedet.

»CDU vil gerne have gældsbremsen afskaffet, og i den situation vil CDU være villig til at nærme sig AfD, hvorimod SPD helt sikkert ikke vil gøre det,« siger hun.

På den lange bane handler AfD’s magt ganske enkelt om, hvorvidt tilslutningen bliver ved med at vokse. Da søndagens valgresultat var landet, erklærede partiformanden fra AfD, Alice Weidel, at partiet meget vel kan blive Tysklands største parti i fremtiden.

Carolin Hjort Rapp er lidt skeptisk over for, om det scenarie bliver virkelighed. Men det vil de næste fire år frem mod et nyt valg afsløre. Hvis en koalitionsregering mellem CDU og SPD, som lige nu ligner det mest sandsynlige udfald af valget, viser sig at kunne løse nogle af Tysklands mest markante problemer, kan AfD’s fremgang formentlig mindskes, mener hun.

Hvis ikke kan AfD stå lige ved siden af og vinde på regeringens manglende succes.

Mads Jedzini, som er analytiker ved Tænketanken Europa, er enig i, at de næste år bliver helt afgørende for Alice Weidel og resten af AfD. Han tilføjer, at partiet allerede nu har fået et »fænomenalt flot valg« med en fordobling af dets valgresultat fra 2021.

»Både AfD og det etablerede Tyskland har blikket stift rettet mod 2029. Alle de andre partier kan godt se, at hvis trenden fortsætter, ender Alice Weidels profeti med at gå i opfyldelse, og dermed vil de blive meget svære at komme udenom,« siger Mads Jedzini.

Udemokratisk?

Fra flere kanter er det blevet diskuteret, om der er et demokratisk problem i at holde et parti med 20 pct. af vælgerne bag sig uden for indflydelse.

Mange tyskere har netop stemt på dem for at hive politikken i en ny retning, lyder det fra Carolin Hjort Rapp.

»Der er mange tyskere, der er utilfredse med den nuværende politik, og de vil gerne bare have noget andet end det, der er nu. Der står AfD jo for netop et alternativ,« siger Carolin Hjort Rapp.

Partiet selv, men også f.eks. Elon Musk, har fremhævet, at det er udemokratisk ikke at lytte til de millioner af utilfredse tyskere, som de 20 pct. repræsenterer.

»Men den anden fløj vil argumentere for, at der er 80 pct., der ikke har stemt på dem, og begge argumenter er jo rigtige. Men hvis man ikke kan samle et flertal, kan man ikke regere,« slår Mads Jedzini fast.

Carolin Hjort Rapp har også lyttet til debatten om det demokratiske aspekt. Hun fremhæver i den forbindelse, at nogle vil mene, at AfD ikke selv abonnerer på de samme liberale, demokratiske værdier som resten af det etablerede politiske spektrum.

Hun er derfor også spændt på, hvordan de mange nye AfD-medlemmer i Forbundsdagen kommer til at organisere og opføre sig.

»Der er virkelig nogle hardlinere imellem, og det bliver en udfordring, hvordan de skal håndtere det internt,« siger hun med henvisning til det yderste højre i partiet.