Fortsæt til indhold
International

Modi sænker tolden på forhånd og håber at undgå en handelskrig

Lederne af verdens to største demokratier mødes i Washington onsdag og torsdag, når Indiens premierminister, Narendra Modi, kommer på officielt besøg i Det Hvide Hus.

Når Narendra Modi lander i Washington, er der helt andre toner i luften, end da han første gang skulle til USA i sin egenskab af at være Indiens leder.

Indiens premierminister bliver modtaget som en af de første vigtige officielle gæster hos den nyindsatte præsident og er mere end velkommen.

I modsætning til i 2014, da præsident Barack Obama måtte ringe til den nyvalgte leder for verdens største demokrati for at meddele ham, at han trods alt kunne få et statsledervisum til USA.