Fortsæt til indhold
International

Hærværksbølge har tråde direkte ind i Putins spiontjeneste

Først fik tyske klimaaktivister skylden for sabotage mod hundredvis af biler. Nu mener myndighederne, at der er tale om en målrettet russisk operation med direkte forbindelse til Vladimir Putins spiontjeneste FSB, som forsøger at påvirke det kommende valg i Tyskland.

Den udspekulerede operation var snublende tæt på at lykkes.

Først da tre mænd blev standset i en politikontrol lidt uden for Berlin, gik den skræmmende sandhed op for de tyske myndigheder.