Tysk favoritkansler risikerer at løbe panden mod muren i højspændt sag om udlændinge
Efter at en afvist afghansk asylansøger dræbte to mennesker i Sydtyskland, er udlændingedebatten eksploderet i Tyskland. Favoritten til at overtage kanslerposten har indledt dristig manøvre.
Hvis du løber panden mod en mur, hvem siger så, at det er muren, der holder?
Tyskernes foretrukne kansler, den konservative Friedrich Merz, har i valgkampens slutspurt sat fuld fart frem mod en mur, som kan få det enten til at bære eller briste for den ambitiøse partileder, der lige nu ligger i førerfeltet med omkring 31 pct. opbakning fra vælgerne.