Kaptajnen omkom, men begrænsede katastrofen, da han satte sit nødstedte fly ned på en mark
Omkring halvdelen af de 62 passagerer overlevede, da flyet knækkede midtover under en nødlanding i Kasakhstan.
Et passagerfly med 62 passagerer og fem besætningsmedlemmer forulykkede første juledag i Kasakhstan. Årsagen er ikke endeligt fastlagt, men flere ting peger i retning af, at det kan være blevet ramt af et eller flere missiler i russisk territorium over Tjetjenien.
Takket være en helteindsats af kaptajnen lykkedes det omkring halvdelen af passagererne at komme ud af vraget i live efter en dramatisk nødlanding. Men kaptajnen selv omkom sammen med sin besætning, da flyet knækkede i to stykker under nødlandingen tæt på Kasakhstans Aktau Airport.