Fortsæt til indhold
International

Kun én nåede (næsten) til Sicilien med en landfast forbindelse

Italiens regering har store planer om at bygge en bro, som vil gøre Sicilien landfast med Italien og resten af Europa. Men planen om at kunne køre fra Nordkap til Palermo møder modstand.

VILLA SAN GIOVANNI

Blot 80 meter før målet faldt han. Heller ikke den estiske vovehals, som havde spændt en 3,6 km lang slack-line over det smalleste sted på Messinastrædet, lykkedes med drømmen om at forbinde det italienske fastland med Sicilien.

Men Jaan Roose, som i sommeren 2024 balancerede i 265 meters højde mellem de to store elmaster, som står ved Messinastrædets nordlige udløb, er indtil videre den eneste, som har formået at bygge en slags bro. Alle andre planer er endt som luftkasteller. Nu forsøger endnu en italiensk regering sig med projektet.