Fortsæt til indhold
International

Intensivt kapløb om at blive ”Trump-hvisker”: Hun er bedste venner med Elon Musk og storfavorit

Flere stats- og regeringschefer kappes om at blive Europas nye brobygger til en uforudsigelig Donald Trump, der om blot seks uger rykker tilbage til Det Hvide Hus. Trump omtaler ofte EU som en fjende og har på forhånd lagt et ekstremt pres på europæerne.

Intimiteten og øjenkontakten ved bordet var så intens, at den magtfulde techmilliardær Elon Musk efter gallamiddagen i New York måtte afvise rygterne om en romance med Italiens premierminister, Giorgia Meloni.

»Jeg var der med min mor. Der er ikke noget som helst romantisk forhold til premierminister Meloni,« skrev Elon Musk på Twitter.