Fortsæt til indhold
International

»Han var et monster. Det her er en god dag for hele verden«

Sinwars død har givet israelerne nyt håb om frigivelsen af gidslerne i Gaza, men dagen derpå er der delte meninger om, hvad der skal ske nu.

Jerusalem

Nyheden om leder af Hamas Yahya Sinwars død spredte sig som løbeild og udløste jubelscener på tværs af Israel, allerede inden at det var blevet endeligt bekræftet.

Familier til dræbte israelske soldater uploadede videoer af sig selv dansende med billeder af deres mistede slægtninge. Folk kørte rundt i deres biler med flag ud af vinduet. På stranden i Tel Aviv eller fra åbne vinduer til lejligheder lød der jubelbrøl.