Mette Frederiksen støtter polsk asylstop og anklager Rusland for »hybridangreb«
For få år siden var det som at »råbe i en tom håndboldhal i Jylland«, men nu er der »endelig« en strammere EU-kurs på vej i asyl- og migrationspolitikken, siger statsminister Mette Frederiksen (S) under et EU-topmøde i Bruxelles.
Der skal sættes en stopper for, at den russiske præsident, Vladimir Putin, kan bruge kunstigt skabte bølger af flygtninge og migranter som et politisk våben for at destabilisere de europæiske lande.