Analyse: Dan Jørgensen har kapret en magtfuld post, som hurtigt kan blive et minefelt
Analyse: Selvom Danmark nu får en mindre tung post i EU-Kommissionen, har Dan Jørgensen (S) som energikommissær fået et magtfuldt job, hvor han i de kommende fem år skal sikre lavere energipriser, mere grøn og ren energi og uafhængighed af russisk gas. Desuden skal han også lige håndtere de voksende boligproblemer i Europa.
Mange havde frygtet, at det kunne komme til at koste Danmark dyrt i indflydelse i Bruxelles, da statsminister Mette Frederiksen (S) i august valgte at indstille en mandlig kandidat til EU-Kommissionen.