Analyse: Dan Jørgensen har kapret en magtfuld post, som hurtigt kan blive et minefelt

Mange havde frygtet, at det kunne komme til at koste Danmark dyrt i indflydelse i Bruxelles, da statsminister Mette Frederiksen (S) i august valgte at indstille en mandlig kandidat til EU-Kommissionen.

Men da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som i månedsvis har presset på for at få kvindelige kandidater, tirsdag afslørede sin store kommissærkabale, stod det klart, at Dan Jørgensen (S) rent faktisk har kapret en magtfuld position med ansvaret for det centrale energiområde i den nye EU-Kommission.

Godt nok rykker Danmark i de kommende fem år nedad i kommissionens magthierarki og får en mindre tung post end nu med Margrethe Vestager (R), der gennem 10 år har været magtfuld konkurrencekommissær og siden 2019 en af de ledende næstformænd i kommissionen.

Handler om sikkerhed

Men som EU’s kommende energi- og boligkommissær får Dan Jørgensen et centralt job, som både handler om sikkerhed, klimakrisen og store økonomiske investeringer i renere og grønnere energi.

Efter Vladimir Putins invasionskrig i Ukraine og en energikrise med galopperende el- og gaspriser er energipolitikken rykket opad på EU’s dagsorden og blevet afgørende for både forsyningssikkerheden, EU’s konkurrenceevne og sikkerheden i de europæiske lande.

Ifølge Ursula von der Leyen skal Dan Jørgensen arbejde målrettet for lavere energipriser, at nedbringe udledningen af drivhusgasser og sikre uafhængighed af olie og gas, ikke mindst en fortsat udfasning af russisk gas.

Ursula von der Leyen, som på et pressemøde i Strasbourg kaldte Dan Jørgensen for en »fantastisk minister«, har tidligere bebudet, at den nye kommission vil arbejde for at skabe en »ægte energiunion« med store investeringer i EU’s energiinfrastruktur. Den opgave havner også på Dan Jørgensens bord. Han får også en del af ansvaret for at sikre en ny grøn industripagt, som Ursula von der Leyen vil fremlægge i løbet af den nye EU-Kommissions første 100 dage. Målet er at styrke EU’s konkurrenceevne. Og så skal Dan Jørgensen bidrage til, at EU når sine klima- og energimål for 2030. Målet er bl.a. en reduktion på mindst 55 pct. i udslippet af drivhusgasser i 2030.

Statsministeren er tilfreds

Posten passer godt til Dan Jørgensen, der var klima-, energi- og forsyningsminister fra 2019 til 2022. Desuden var han indtil for nylig udviklingsminister og minister for global klimapolitik og er godt kendt i EU-systemet som tidligere medlem af EU-Parlamentet.

Dan Jørgensen, som var i Strasbourg, erklærede sig efter offentliggørelsen meget tilfreds med posten, som han kaldte for »en kerneportefølje«, som den danske regering i månedsvis bag kulisserne har kæmpet målrettet for at få fingre i.

Tidligere var vurderingen ellers, at Dan Jørgensen allerhelst ville have været klimakommissær. Men Dan Jørgensen vurderer selv, at han også som energikommissær vil få direkte indflydelse på Europas grønne omstilling og borgernes velfærd samt styrkelsen af EU’s sikkerhed og konkurrenceevne.

»Energi er den portefølje, jeg allerhelst ville have, så jeg er meget glad i dag,« sagde Dan Jørgensen.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) flugter posten rigtig godt med Danmarks prioriteter og interesser, fordi energiområdet og en ambitiøs grøn omstilling bliver »afgørende« i de kommende år.

»Vi lever i en urolig verden med krig i Ukraine, et aggressivt Rusland og en skærpet global konkurrence. Der er behov for et EU, der er stærkere og mere handlekraftigt,« siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.

Hun erklærede sig også glad for, at Dan Jørgensen – til manges overraskelse – også får ansvaret for boligområdet. Boligkommissær er en helt ny post, som Ursula von der Leyen har skabt efter pres fra europæiske socialdemokrater, især i Sydeuropa, som har krævet en indsats mod boligmangel og stigende huspriser.

Ifølge Dan Jørgensen har boligpolitikken betydelige overlap med energipolitikken.

»En af de vigtigste faktorer i prisen på at bo og bæredygtigheden af en bolig er netop energiforsyningen. Flere boliger skal i fremtiden have adgang til billig og grøn energi,« siger han.

Et farligt minefelt

Energipolitikken er dog også et minefelt i EU, hvor de 27 medlemslande ofte har modstridende interesser og dybe stridigheder, og flere andre EU-kommissærer har også indflydelse på det grønne område. Mange østeuropæiske lande vil bevare deres kulkraft, andre er stadig afhængige af russisk gas, mens en gruppe lande med Frankrig i spidsen presser på for en udbygning med atomkraft, som Dan Jørgensen i mange år har været imod.

Den nukleare modstand er Dan Jørgensen nødt til at skrue ned for fremover, fordi atomkraft er blevet anerkendt i EU som en nødvendig energiforsyning for at nå de grønne klimamål.

Selvom Dan Jørgensen nu har fået sit ansvarsområde, er han endnu ikke EU-kommissær. Forude venter en barsk eksamen, hvor alle kommissærerne i oktober og november skal grilles ved såkaldte høringer af de folkevalgte i EU-Parlamentet.

Dan Jørgensen skal til høring i Udvalget for Industri, Forskning og Energi. Høringsdatoen er endnu ikke fastlagt.

Normalt afviser EU-Parlamentet en eller flere kandidater ved høringerne. I 2019 dumpede tre kommissærkandidater, heriblandt Emmanuel Macrons franske kandidat, Sylvie Goulard.

Til sidst skal parlamentet i oktober eller november stemme om den samlede kommission, som nok tidligst kan tiltræde den 1. december – en måned senere end planlagt.