Et primitivt system af koder og kurerer har holdt Hamas-lederen i live
Hjernen bag 7. oktober-angrebet mod Israel er trods en intens jagt på ham stadig i live og indstillet på en lang udmattelseskrig. Senest har han beordret gruppen til at bruge selvmordsbomber igen.
Få dage efter Hamas-angrebet mod Israel den 7. oktober sidste år, besluttede Israel at alle involverede skulle betale med deres liv.
Siden har der været en intens jagt, hvor alle midler i Israels omfattende efterretningsnetværk er blevet taget i brug.
Men den mand, der står øverst på listen og udløste krigen, som siden har bredt sig til en række andre fronter, lever tilsyneladende stadig i bedste velgående.